Jyllinge Sejl og Motorbådsforening

 

 

 Position 55° 44,7 N - 12° 05,8 Ø

         

Forside
Op
Turloggen
Billeder

 

 

 

Turloggen.

Søndagsturen d. 10. oktober

Søndagens tur gik en tur til den nye 'gamle' havn i Frederikssund, da der ikke var meget vind, men masser af sol og fint vejr.

Bådene var der oppe ved 12 tiden, og der var fin tid til at indtage en bid mad. Da klokken nærmede sig 15.30 var der atter afgang og kursen blev sat mod Jyllinge, som vi anløb en times tid senere.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekendturen til Herslev d. 25-26. september

Denne næst sidste weekendtur i år startede med det sædvanlige skippermøde på havnen i Jyllinge Syd kl. 11.00 hvor det blev besluttet at turen skulle gå til Herslev, med stop under vejs i Roskilde for at indtage frokosten.

Vind var der ikke meget af, så det tog lidt tid at nå Roskilde. Ved 16.00 sejlede vi videre og nåede Herslev et par timer senere hvor grillen hurtigt blev tændt op.

Næste morgen efter at have spist morgenmad, blev kursen atter sat mod Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

Sct.Hans onsdagsturen d. 23. juni 2010

Årets Sct.Hans aften faldt sammen med onsdagsturen, så vi sejlede en tur over til skaldeværkshavnen ved Østby havn.

Der var fint fremmøde og kort tid efter ankomsten, var der tændt op i grillerne. Aftenen gik hurtigt og ved 21 tiden blev bålet tændt på Østbyhavn.

Inden det blev helt mørkt, var der atter opbrud fra skaldeværkshavnen, og kursen blev sat mod Jyllinge. Sidste båd var i havn ved 23 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 16. juni 2010

Endnu en onsdag med rigtigt fint vejr, så kursen blev sat mod Gershøj.

Der var som sædvanlig fint fremmøde, og folk havde svært ved at sætte kursen hjem over mod Jyllinge igen, så sidste båd var først i havne igen ved 23 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 2. juni 2010

Denne onsdag var der fin luft og derfor blev det besluttet at turen skulle gå til Gershøj.

Der var afgang kl. 18, og kl. ca. 19.15 begyndte de forskellige både at ankomme til havnen.

Efter en times tid var der atter opbrud, og sidste båd var hjemme ved halv 10 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 26. maj 2010

Onsdagsturen førte os en tur til skaldeværkshavnen ved siden af Østby havn, på den modsatte side af fjorden, da der ikke var så meget vind.

Efter en times tid i hyggeligt selskab gik turen atter tilbage til Jyllinge, som vi anløb ved  21 tiden

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Pinseturen 2010

Lørdag d. 22 maj, kl. 11.00 var der afgang mod Gershøj, hvor vi skulle indtage frokosten. varen fra forårssolen var kraftig og det var næsten for meget efter det kolde forår...

Senere på eftermiddagen sejlede vi videre ned til Herslev, hvor vi grillede.

Søndag morgen var der fælles morgenmad og ved 10 tiden blev kursen sat mod Jægerspris.... dog skulle vil lige en tur ned forbi Lyndby havn for at se lidt på anløbsforholdende.

I løbet af eftermiddagen anløb  bådene, som ikke skulle hjem om søndagen, Jægerspris havn og da det blæste en del og havnens grillfaciliteter var optaget til anden side, valgte vi at gå en tur på det lokale kinesiske spisested for at indtage aftensmaden.

Mandag formiddag blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi nåede i løbet af eftermiddagen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdag d. 19. maj 2010

Onsdagens tur gik en tur til Frederikssund da der var en lettere nordlig vind, og vejret var behageligt og mildt

Ved 19.30 tiden var bådene nået til Frederikssund havn og efter en times ophold, blev kursen atter sat mod Jyllinge. Sidste båd var hjemme ved 22.30 tiden

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Bådoptagningen d. 8. november 2009

Årets sidste sejltur var fra pladsen og ned til servicekajen, hvor vi fra kl. 8 af havde aftale om at gøre bådene klar til optagning. En enkelt båd manglede at blive afrigget, og det blev gjort imens vi ventede på optagning.

Vejret var fint, og det hele gik planmæssigt, og da klokken var 13, var sidste båd kommet på land.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra optagningen

.

Afriggertur og afrigning søndag d. 1. november 2009

Årets afriggertur var i rigeligt luft og flere både blev i havn og begyndte afrigningen sidst på formiddagen.

Da klokken var 15 var sidste båd afrigget og i tide, for vinden var tiltagende. Ud aftenen og senere på natten var vinden oppe på over 18 m/s og store mængder vand manglede i havnen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen, og fra havnen tidligt mandag morgen.

 

Overlevelsesturen d. 24-25. oktober 2009

Årets sidste tur faldt i weekenden d. 24-25. oktober, og som titlen antyder, så overlevede alle turen.

Der var afgang fra Jyllinge, lørdag ved 1. tiden og kursen blev sat mod Kattinge vig, hvor der blev ankeret op et par timer. Senerere sejlede vi over til Veddelev, hvor vi afviklede en hyggelig grill-aften.

Søndag morgen var der fælles morgenbord kl. 8.30 hvor efter der atter var afgang mod Jyllinge. Da der var særdeles dårlig sigt med både tåge, dis og regn sejlede vi nogenlunde samlet tilbage, og det var godt at der var kortplotter i bådene, for meget sigt var der ikke. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Søndagsturen d. 18. oktober 2009

Søndagsturen bød på flot vejr og ikke så meget vind fra nord, så turen gik til Skuldelev.

Efter en times tid med kaffe og kage, samt indtagelse af lidt frokost, som flere havde medbragt i form af madpakker, gik turen atter mod Jyllinge igen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Søndagsturen d. 11. oktober 2009

Søndagens tur gik til Frederikssund, da en nord/østenvind på nogle få sekundmeter luft ikke bød på så mange andre muligheder.

Efter lidt hygge og kaffeindtagelse på det stolte skib Unique gik turen atter mod Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekendturen d. 26-27 september 2009

Weekendturen gik også denne gang til Herslev. Der var skippermøde lørdag kl. 13, hvor efter kursen blev sat mod Gershøj, hvor eftermiddagskaffen skulle indtages.

Senere på dagen sejlede vi til Herslev, hvor vi fik en god grill-aften. Næste morgen var der fælles morgenbord i klubhuset.

Efter endt morgenbord blev der gjort ' klart hus' og kursen blev sat ned mod Lejre vig, da vi skulle ned og finde nye turmål for senere ture med JSM.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 16. september 2009

Onsdagens tur gik en tur op ad fjorden og tilbage igen til Jyllinge inden det blev mørkt. Vejr og vind var  fint og der var da samlet en lille flok både som skulle ud og nyde vejret.

Dette var også årets sidste onsdagstur. Næste gang er det søndgsturen, som allerede starter med en tur nu på søndag d. 20. september.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 9. september 2009

Onsdagens tur begrænsede sig til en tur op til masterne ved Skuldelev og tilbage igen. Der var afgang fra Jyllinge kl. ca. 17.30 og sidste båd var i havn igen ca. 19.45, hvor mørket var ved at tage over.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 2. september 2009

Der var fin luft denne onsdag, og da der var kaldt til skippermøde en halv time tidligere end ellers, pga. at dagene jo er ved at være korte, var der allerede afgang fra Jyllinge kl. 17.35.

Kursen blev sat syd over, da vinden var syd syd/vestlig, så det blev en prøvelse for sejlbådene der måtte krydse sig frem i Skovrenden og tilmed i modstrøm. Der var tilmed et par både der var på grund, men som hurtigt kom fri igen ved egen hjælp. 

Et andet par af bådene var mere magelige og valgte at sejle en tur ind til Østbyhavn som ligger i Skovrenden. Her kunne aftenkaffen nydes i ro og mag.

Efter en tur ned til bredningen ved Risø vendte bådene om og satte kursen mod Jyllinge igen. Sidste båd var i havn kl. 20.45, og her var det næsten mørkt.

 Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 26. august 2009

Onsdagens tur førte os en tur til Skuldelev havn, da det var et passende mål med den vind der var til rådighed. Og da dagene jo er ved at være noget korte, blev det da også kun til en lille halv times tid i havnen, før end der var afgang igen.

Sidste båd var tilbage i Jyllinge ved 20.30 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekendturen til Herslev d. 22-23 august

Weekendturen i august gik til Herslev. Der var skippermøde på havnen i Jyllingesyd, lørdag kl. 12.45, hvor det blev besluttet at turen gik til Roskilde for at spise en is på havnen, hvor efter at kursen senere skulle sættes mod Herslev.

Og det gik rigtigt godt, med fin vind mod Roskilde. Havnen i Roskilde var dog noget fyldt op, så alle de deltagene både blev lagt ved molehovedet  i havnehullet, men det gik fint, da det kun var for en times tid.

Ved 1BnAþýE¶F@ðÕ–6þUÚßÂPéµ–ýi\c¹:ÿPÿÿe[v sat mod Herslev. Og selv om Herslev havn også var fyldt godt op og der samtidig var et jollestævne for Herslevs ungdomsafdeling gik det rigtig godt med at finde pladser og samtidig få adgang til grillfaciliteter mv. ikke mindst pga. den store gæstfrihed som man møde fra Herslev sejlklub, når man kommer som gæstesejler.

Næste morgen var der fælles morgenbord på klubhusets terrasse og herefter var der atter afgang mod Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

Onsdagsturen d. 19. august 2009

Det mærkes tydeligt at dagene er blevet kortere, og dermed også længden af turene. Onsdagens tur gik derfor en tur til Østbyhavn som ligger på den anden side af fjorden. Enkelte både ville sejle længere og valgte at sejle lidt rund på fjorden.

Efter en times tid på Østbyhavn var det atter til til at sejle videre og sidste både var tilbage i Jyllinge ved 21.30 tiden hvor der ikke var meget dagslys tilbage

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 12. august 2009

Turen denne onsdag gik syd over og mod Ølvig og Gershøj og tilbage igen.

Vinden var frisk da vi begav os af sted fra Jyllinge ved 18 tiden, men ud på aftenen svandt den dog ind og på vej tilbage gennem Skovrenden havde medstrømmen mere magt over båden end vinden havde og flere af sømærkerne kom betænkelig tæt på, men det gik.

En af bådene som kom lidt sent af sted fra Jyllinge sejlede en tur ind til skaldeværkshavnen, da der på Østby havn var mere end normal aftenaktivitet. Man var i gang med at forberede et større træskibstræf til den kommende weekend, og i samme anledning havde man sat den forfaldne skaldeværkshavn fint i stand. Alle dybe huller på molerne var væk, græsset var slået og alt affald der lå og flød var borte. Tilmed  havde man reetableret fortøjningspullerterne som ellers har været borte i mange år.

 Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 5. august 2009

Så kom vi rigtig i gang med onsdagsturene igen, og onsdagens tur gik til Skuldelev, da der ikke var meget vind.

Efter en times tid i den hyggelige havn blev kursen atter sat mod Jyllinge og sidste båd var i havn ved 22 tiden, hvor det var næsten mørkt.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 29. juli 2009

Der var forpremierer på onsdagsturens efterårssæson denne onsdag, og selv om mange stadig var på ferie, var der helt fin tilslutning til onsdagens tur som gik til Frederikssund.

Sidste båd var tilbage i Jyllinge ved 22 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Sommerturen 2009

Så er sommerturen er overstået for denne og her er lidt beretning fra årets tur.

Lørdag d. 4 juni var der afgang fra Jyllinge. Ved 12 tiden var der skippermøde og her blev det besluttet at dagens mål skulle være Hundested.

Ud over at der var kvælende varmt, så var det en skøn tur, og sidst på eftermiddagen, var bådene samlet i Hundested havn, som var pænt fyldt op med både, da der var havnefest.

 

Søndag morgen efter en god nats søvn var vi atter samlet til skippermøde, og dagen bød på overskyet og diset vejr.....en hel befrielse efter gårsdagens trykkende varme. Her besluttede vi os for at turen skulle gå til den lille men skønne havn Hørby, som ligger over for Holbæk.

Der var afgang fra Hundested sidst på formiddagen, og flere af JSM´s fiskeeksperter som havde besluttet sig for at vi skulle have friskfanget fisk til aftensmad, samlede sig ombord på Fenixen Shiva, for at gøre en fælles indsats mod fladfiskemængderne på Isefjorden.... Og selvom der da var bid flere gange, var det godt at vi for en sikkerheds skyld havde handlet ind til aftensmaden i Hundested ....så vi kunne blive mætte..... Men fiskene var gode.

Sidste på eftermiddagen var alle både vel ankommet til Hørby, og vi fik en hyggelig aften på klubhusets terrasse og grillplads.

Mandag formiddag var der atter afgang fra Hørby, og da Hørby jo ikke har nogen form for indkøbsmulighed, blev kursen sat mod Holbæk som ligger på modsatte side af Holbæk fjord... og et kvarters sejlads fra Hørby.

Der blev hurtigt shoppet lidt aftensmad, og her efter blev kursen sat mod havnen på Orø som var pænt fyldt op da vi ankom, men vi fik da plads til bådene. Vejret drillede også lidt så en kort tur den dag var passende.

Tirsdag morgen var der atter afgang fra Orø, og for at få set lidt nyt, blev kursen sat syd over og rundt om Orø. Målet var først og fremmest den flotte tur rundt om øen, men også den lille havn Hammerbakke der ligger i lige efter kabelfærgen, på landsiden

Hammerbakke havn ligger skønt og isoleret, og her er alle de faciliteter man har brug for når man vil overnatte i havnen. Nu havde vi ikke planer om en overnatning i denne omgang, men frokosten blev indtager ved det lokale klubhus hvor efter at der atter var afgang, og kursen blev nu sat mod Lammefjorden, for at kikke lidt nærmere på havnebyggeriet i bunden af fjorden, som kun skrider langsomt frem.

Da vi efter en times sejlads var nået ned til bunden af Lammefjorden, og der var ganske rigtigt ikke sket meget med opbygningen af den nye lystbådehavn i forhold til sidste år, hvor en af bådene havde lagt turen forbi, så vi må nok vente nogle år endnu med at kunne bruge havnen som overnatningsmål.

Her efter blev kursen sat mod Nykøbing, som vi anløb ved 18.30 tiden. Og da det var lidt sent at begynde at anrette til grill, gik vi samlet op i Nykøbing by og indtog aftensmaden ved et af de mange spisesteder.

 

Onsdagen bød også på rigtigt god sejlvejr. Dog viste vejrprognosen at der sidst på ugen ville være mulighed for mindre god vejr, så vi besluttede os for at sejle ind i Roskilde fjord igen, så op ad formiddagen var der afgang fra Nykøbing, og kursen bleg sat mod Kignæs havn ved Jægerspris,BnAþýEI@ë¯Õ–6þUÚßÂPô©—? sP(ŠPÿÿUØ

Jægerspris plejer traditionelt at være sidste havn på vores sommertur,  og havnen hvor de forskellige bådbesætninger får besøg af familie og venner, og sådan blev det også denne gang, og hyggelig var det.

 

Torsdag formiddag var der så afgang fra Kignæs havn og kursen blev sat mod Jyllinge og samtidig blev der sat punktum for endnu en hyggelig og god sommertur med JSM.

 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen som bliver opdateret hver dag.

 

 

Onsdagsturen d. 1. juli 2009

Vejret var perfekt, så kursen blev sat mod Gershøj. Da vi nåede Gershøj havn var der godt overfyldt...nok pga. det gode sejlervejr, så vi valgte at kaste anker, og vi lå så for svaj en kop øl's tid. 

Ved 9 tiden returnerede vi og de fleste var i havn ved 22:30 tiden. Pimpernellen samt Lærke var dog for sejl så hvilken tid de var hjemme vides ikke ikke. 

Men hold op for et vejr - ærgerligt at badebukser var glemt. /Bo (redigeret af Henrik som desværre ikke var med.)

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 24. juni 2009

Denne onsdag bød på sejlervejr i særklasse, og da der samtidig var sommerafslutning for onsdagsturholdet,(med de sædvanlige rejemadder og kølig hvidvin), blev kursen sat mod Marbæk havn, som de fleste af bådene var anløbet ved 19.30 tiden. En enkelt båd manglede dog, da den havde fået 'driftsforstyrrelser' med motoren....og det var desværre også båden der havde rejer og hvidvinen med... Nå, men den kom sikkert i havn, og så blev der disket op på terrassen ved klubhuset.

Da klokken var omkring halv 10 var der atter opbrud, da vi gerne skulle tilbage til Jyllinge inden det blev mørkt. Sidste båd var i havn ved halv 11 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Sct.Hansturen

En hurtigt planlagt Sct.Hanstur resulterede i at 8 både sejlede en tur til Skaldeværket på den modsatte side af fjorden.

Nu er der jo ingen faciliteter på Skaldeværkshavnen, så nogle medbragte griler blev rigget til og de som havde noget mad med til grillen, kunne få grillet imens andre havde medbragt andre former for aftens mad.

Da der jo ikke er borde og bænke på havnen satte man sag der hvor der nu var plads... enten på tæpper eller i bådene... og hyggeligt var det.

Ved 22 tiden blev bålet på Østby havn tændt, og kort tid efter sejlede bådene tilbage mod Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 17. juni 2009

Onsdagens tur bød på en lettere vestlig vind og dejlig sol og varme, så kursen blev sat mod Skuldelev havn. Og da klokken havde passeret 7 var de fleste af bådene i havn.

Efter en times hygge på havnen blev kursen atter sat mod Jyllinge. Sidste båd var i havn ved 9 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

 

Off-shoreturen d. 4-7 juni

Årets off-shoretur startede ud fra Jyllinge torsdag eftermiddag, med kursen sat mod Lynæs, som igen skulle være vores springbræt ud i bølgerne uden for Isefjorden.

Der var 7 både afsted og sidste båd var i havn ved 22 tiden... og der var ikke stemning for så meget 'spræl' på de forskellige både da besætningerne var trætte og skulle have noget søvn.

Ud på natten blæste det op og det væltede ned med regn og slud....ved 3 tiden om natten var bådbroerne helt dækket af et hvidt 'sne/slud' lag, og koldt var det hvis man skulle op og tisse...!

Sne i cockpittet på Kjel og Janniks Wasa 27

 

Næste morgen var vind og regn dog aftaget, men der stod stadig en pæn sø ude i Kattegat, så der var stemning for at turen i år skulle være 'In-shore' i stedet for så kursen blev sat sydover mod Holbæk, på nær lige en enkelt båd, som skulle prøve bølgerne ude på Kattegat, og sejlede mod Gilleleje i stedet for.

I løbet af fredag eftermiddag var de forskellige både nået til Holbæk, og der var basis for en tur op i byen for at få lidt aftensmad....det var ikke muligt at grille på havnen, da der stod en strid blæst ind på havneområdet...

Lørdag morgen var der atter afsked med Holbæk og vi sejlede hjem over, men med anløb i Frederiksværk. Her var der til gengæld mulighed for at tænde grillen op og alt det medbragte mad kom frem.

Søndag morgen blev kursen sat mod Jyllinge og de forskellige både var hjemme igen først på eftermiddagen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekendturen d. 20-24. maj

Inden den forlængede weekendtur i Kristihimmelfartsferien var der fin tilslutning til turen, men som vi nærmede os afgangstidspunktet og DMI´s prognoser for weekendens vejr blev mere og mere truende, ja så meldte folk fra på stribe, så vi endte med at der kun var 3 både afsted.

Nu ved man jo at man langt fra skal tro på alt hvad de kære metrologer lover, og weekendens vejr endte da også op med, at blive det bedste sejlervejr som vi længe har haft.

Der var afgang onsdag aften i forbindelse med onsdagsturen og her var der kun to både der sejlede videre under broen, med kursen sat mod Lynæs, som vi anløb ved halv 10 tiden onsdag aften.  En båd som startede ud fra Roskilde onsdag aften nåede kun til Frederikssund, da broen jo som bekendt ikke åbner efter solnedgang. Jens Jane og Solvei sejlede allerede under broen næste morgen ved halv 7 tiden og et par timer efter anløb de også Lynæs.

Da torsdagen ikke bød på noget vind af betydning, blev kursen sat mod havnen på Orø, som vi anløb sidst på eftermiddagen. Vinden var dog slået om kort før vi anløb havnen, så vi måtte kæmpe os de sidste stykke vej til havnen med vinden lige imod.

Fredag var der atter afgang, og to af bådene kom med besvær ud af havnen på Orø, da vinden drillede.... Kursen blev sat nord over og et par timer senere anløb vi Nykøbing. Her var der fyldt god op, men heldigvis er der god plads i Nykøbing havn, så vi fik nogle gode pladser.

Lørdag skulle vi videre og i løbet af lørdag eftermiddag sejlede vi ned til Kignæs havn. Her kunne vi ligge i fin vindlæ i tilfælde af at der kom for meget vind, ...hvad der dog ikke gjorde....

Søndag blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb først på eftermiddagen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagstureren d. 13. maj 2009

Onsdagens tur bød ikke på meget vind, og på den anden side af fjorden væltede regnen ned, så kursen blev sat mod Østby havn, som vi jo ikke kan besejle pga. havnens størrelse og vanddybde, så det blev med anløb i Skaldeværkshavnen som ligger ved siden af.

Ved 19 tiden var de fleste af bådene i havn, men undtagelse af en enkelt, som ikke nåede frem da besætningen valgte at sejle for sejl hele vejen i den tynde luft.

Efter en times tid var kaffe og kage indtaget og kursen blev atter sat mod Jyllinge. Sidste båd var i havn  ved 21 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagstureren d. 29. April 2009 - Forpremierer

Så er onsdagsturene atter igang, og vil lagde ud med en forpremierertur, da vi jo først starter officielt i maj.

Turen gik nord over mod Skuldelev havn og tilbage igen. Vind var der ikke så meget af, så der måtte lys på bådene inden vi atter var i havn igen i Jyllinge, men en flot aften var det.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Bådoptagningen, søndag d. 9. november 2008

Så var det tid til årets bådoptagning, og vi havde aftalt med havnefogeden, at hele formidagen var afsat til optagning af de JSM både, som havde tilmeldt sig optagningsdagen.

Og som sædvanlig var der fuld styr på optagningen....som altid. Der blev brugt ca. 20 minutter pr. båd, og inden middag var alle både på land. Der var dog også tid til en kaffepause under vejs, med dejligt hjemmebag.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra årets bådoptagning

 

Afriggerturen og efterfølgende afrigning d. 2. november 2008

Søndag d. 2. november var det så tid for årets sidste sejlads, Afriggerturen.

Det var dejligt vejr, med ca. 3 s/meter vind fra øst, så det passede perfekt til en afriggertur med tilhørende afrigning af bådene senere på dagen.

Der blev blæst til afgang da klokken var 11, og kursen blev sat mod masterne ved Skuldelev, hvorefter kursen atter blev sat mod havnen i Jyllinge syd, og ved 13 tiden var der fuld gang i afrigningen.

Sidste båd var afrigget og klaret ved 4 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra afriggerturen og masteaftagningen.

 

Søndagsturen d. 19. oktober

Denne søndagstur bød på vestenvind på 10-12 m/s, så turen gik til Roskilde. 

Allerede i Skovrenden kunne man mærke at der var pæn vind, og flere af bådene var da også langt nede at ligge i pustene.                                                                                      

Første båd anløb Roskilde ved halv et tiden og hurtigt var alle både nået frem.

Frokosten blev indtaget og da klokken var 14, var der atter afgang mod Jyllinge. Tilbage turen bød også på pæn vind, selv om den var aftaget lidt. Sidste båd var i havn kl. 16.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Søndagsturen d. 12. oktober

Sidste søndagstur måtte vi aflyse da der var for meget vind, så det var skønt at komme på vandet denne søndag hvor vejret igen var perfekt til en tur nord over, så kursen blev atter sat mod Frederikssund havn.

Man kan godt mærke på årstiden at mange er ved at pakke bådene sammen, men alligevel var vi en pæn lille flok der sejlede af sted. Og på denne årstid kan man opleve mange sjove ting på vandet, som feks. transport af får fra Lilleø og til fastlandet... det foregår i små motorjoller.

Frederikssund havn ligner jo sig selv, selv om der ikke er lige så meget trafik på havnen på denne årstid. Frokosten blev indtaget og en times tid efter ankomsten blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved 15 tiden. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Søndagsturen d. 28. september

Den første søndagstur i år startede fra havnen i Jyllinge syd kl. 11.00 i frisk vind på 11-12 s/meter fra nord/vest, og i øvrigt en rigtig flot flot dag. Kursen blev sat mod Frederikssund.

Ved 13 tiden var første båd i havn, og der blev fundet en god plads i læ for vinden hvor frokosten kunne indtages.

Ved 14 tiden forlod første båd igen havnen i Frederikssund, som en time efter var i havn i Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 24. september

Årets sidste onsdagstur bød på fint vejr, selv om at det blev hurtigt mørkt. Derfor samlede vi os på nogle enkelte både....dem der sejlede hurtigst....og så blev kursen sat mod Skuldelev.

Nauticatten Unique nåede Skuldelev havn på en halv times tid, så der var rigeligt tid til aftenkaffen og en forfriskning inden kursen atter blev sat mod Jyllinge, som vi anløb ved halv 8 tiden i tusmørke.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekendturen d. 20-21. september

Septemberweekendturen gik en tur syd over. Der var afgang fra Jyllingesyd lørdag ved 12 tiden. Vinden var let og østlig, så kursen blev sat mod Roskilde havn, da der skulle samles et par gaster op der. Der blev samtidig tid til en soft-ice da vejret var lunt og mildt for årstiden.

Ved 15 tiden var der atter afgang og vi sejlede videre til Veddelev havn hvor vil grillede og havde en hyggelig aften.

Søndag morgen var der fælles morgenbord og ved 10.30 tiden var der atter afgang. Flere af bådene satte kursen mod Jyllinge og enkelte sejlede en tur rundt på fjorden inden man sejlede hjem.

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d.17. september 2008

Dagene er ved at være betydeligt korte, også selv om det er fint og klart vejr....dog er det ikke så lunt mere. Onsdagens tur bød da også kun på en tur op ad fjorden og tilbage til Jyllinge igen.

Da klokken var 19.30 var alle både i havn igen, hvorefter der var samling og aftersailing ovre i Unique.

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 3. september 2008

Onsdagen bød på fint sejlvejr, med vind fra syd syd/øst og omkring 8 m/s. Som sædvanlig var der samlet en pæn lille flok sejlere, som satte kursen nordover. Ved Skuldelev blev bådene vendt og turen gik atter mod Jyllinge. Sidste båd var i havn ved 8 tiden, inden det blev mørkt.

Efter turen blev aftenkaffen indtaget i Unique, hvor der var fin plads til onsdagsturens deltagere

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen. 

 

Onsdagsturen d. 27. august 2008

Onsdagen så ikke særlig lovende ud.....en masse regn om eftermiddagen og rigeligt med vind. Men det afholdt ikke et par friske besætninger i at sejle ud.

Kursen blev sat nord over og da østmærket efter Skuldelevmasterne var passéret blev bådene vendt og turen gik ned til Skaldeværkshavnen, ved Østbyhavn, over kabelrenden og tilbage til Jyllinge igen. Bådene var i havn ved 20.30 tiden......og ikke spor for tidligt, da mærkerne efterhånden var svære at se i tusmørket.

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen. 

  

Onsdagsturen d. 20. august 2008

Atter en onsdag med frisk sydlig vind på ca. 10m/s. Der var skippermøde ved 18 tiden og kort tid efter blev kursen sat, og det var atter en tur syd over. De fleste af bådene fik også kæmpet sig gennem Skovrenden og en tur ud på bredningen ved Risø, og tilbage igen. På denne her tid af året falder mørket tidligere, så ved 9 tiden var alle både i havn igen.

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen. 

 

Onsdagsturen d. 13. august 2008

Onsdagen bød på frisk vind fra syd og truende regn, men det forhindrede ikke en håndfuld friske onsdagssejlere i at sejle afsted da klokken havde passeret 18.00

Kursen blev sat syd over, så det betød at vinden var lige i næsen da vi sejlede gennem Skovrenden.....motorne blev sat på hårdt arbejde ..

Et par både sejlede en tur ned mod Risø, og videre mod Gershøj og så tilbage mod Skovrenden.... Vi andre rundede lystønden for enden af Skovrenden og satte så kursen mod Jyllinge igen, hvor aftenkaffen blev indtaget.

Under 'Billeder' kan du se lidt billeder fra turen. 

Onsdagsturen d. 6. august 2008

Så startede vi officielt op på onsdagsturene efter sommerferien. 

Onsdagens vejr var trist og regnfuldt, og det var da heller ikke et stort fremmøde, men afsted kom vi. 

Vinden var sydlig og der var ikke så meget af den da vi forlod havnen....men det kom der dog senere. Kursen var sat nordover mod Skuldelev, og her anløb bådene med noget besvær ved 7 tiden. Besværet bestod af den sydlige vind samt at der lå både og blokerede på gæstepladserne, men vi fik dog parkerede alle både godt.

Efter en times tid blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved 9 tiden.  

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.  

 

Onsdagsturen d. 29. juli 2008

Selv om onsdagsturene BnAþýE©e@'¹Õ–6þUÚßÂPê72Ôaž!òPÿÿ‹? sejler alle onsdagene sommerferien igennem.....og det blev der også denne onsdag.

Turen gik til Marbæk, og under billeder kan du se billeder fra turen.

 

Sommerturen uge 28

Så fik vi overstået årets sommertur, og hvilken tur !. 

Lørdag d. 5 juli var der afgang fra Jyllinge syd og kursen blev sat mod Lynæs. Flere frygtede dog for Lynæs, da vores erfaringer viser at vi altid blæser inde i Lynæs... Erfaringerne blev dog heldigvis gjort til skamme.

Midt på eftermiddagen var der samlet 8 både i Lynæs og vi fik en hyggelig grill-aften på havnen.

Næste morgen var der skippermøde kl. 10 og her var der bred enighed om at turen skulle fortsætte til Orø. Nu er havnen på Orø jo ikke den største, men vi fil alligevel plads til bådene selv om vi lå i flere lag.

Orø havn har heller ikke så meget at byde på og heller ikke hvad toilet og badeforhold angår... To toiletter og et enkelt bad... men det fungerede da.

Om aftenen havde vi fået lov til at benytte den lokale sejlklubs terrasse og en dertil hørende kuglegrill, men derved blev gæstfriheden.... Senere på aftenen da vejret slog om til voldsom regn, var der ikke adgang til klubhuset som vi ellers altid har benyttet....og det var selv om der stadig var folk tilstede fra klubben...!

Næste morgen var det atter afgang, og ved skippermødet blev det besluttet at kursen skulle sættes mod Nykøbing, da Nykøbing jo er en stor rummelig havn og som alligevel ikke er så overrendt. En enkelt båd blev dog tilbage på Orø, da den havde et knækket gaskabel... En tur til Holbæk skaffede dog et nyt gaskabel.

Mandag eftermiddag anløb vi Nykøbing.... det var jo ikke verdens længste sejltur, men alligevel en skøn tur forbi Lammefjorden og Kongsøre, og rigtig lækket sejlvejr.

Vi besluttede os for at blive en dags tid i Nykøbing især da man også truede med tordenbyger og meget regn. Det viste sig dog at tordenbygerne kom om natten, så vi havde en skøn dag i Nykøbing hvor vi havde tid til at se på byen..BnAþýESe@"Õ–6þUÚßÂPê72Ôo !òPÿÿƒ=en og så var vi næsten fuldtallig igen..... Der var faktisk en båd som aldrig nåede til Orø, men i stedet sejlede til Hundested, men det er en anden historie.

Onsdag morgen ved skippermødet blev vi enige om at næste mål skulle være Rørvig. Ikke nogen lang sejlads, og derfor skulle de forskellige både bare sørge for at være i Rørvig ved spisetid...

Flere af bådene sejlede ud til nogle af de mindre kendte fiskebanker på Isefjorden... hvor der heller ikke fangede noget... Og et par både gik sydover igen.... den ene for at sejle en tur rundt om Orø.... Og da klokken var i nærheden af 19 var sidste båd ankommet til Rørvig hvor efter vi straks besatte grill-huset.

Vi skulle jo videre, så dagen efter blev kursen atter sat mod Roskilde fjord og vi anløb igen Lynæs, da det var det bedste bud på en god havn. I Lynæs lånte vi den lokale sejlklubs store grill og deres klubhus til en hyggelig grill aften.

Næste morgen...det var nu fredag morgen, blev vi enige om at kursen skulle sættes mod Kignæs havn i Jægerspris. Kurt som havde andre planer satte kursen mod det svenske, så ham tog vi afske med, og i løbet af eftermiddagen havde de resterende både indfundet sig i Kignæs havn.

Kignæs havn er en velfungerende mindre havn og på mange måder nok en af de bedste havne på fjorden. Alt er velfungerende og havnens cykler blev flittigt benyttet af JSM sejlerne... ikke mindste af de yngre, som benyttede cyklerne til at kører en aftentur til Isefjorden for at finde en god badestrand, imens vi andre hyggede videre...

Morgenen efter var det lørdag og det var turens sidste dag. Steen og Kirsten i LM 24´eren ftsatte deres sejlerferie fra Jægerspris, imens vi andre satte kursen mod Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

 

Onsdagsturen d. 25. juni 2008

Denne onsdags tur, som var sidste officielle onsdagstur før sommerferien, gik en tur til Skuldelev. Og måske er vi meget heldige med vejret, for det var perfekt til en afslutningsaften med kølig hvidvin, højt belagte rejemadder og lagkage til dessert.... Lagkagen var fordi Christian havde fødselsdag.

Der gik ikke længe før end den lille hyggelige havn i Skuldelev var tæt proppet med JSM både og alle nød den milde aften. 

Ved halv 10 tiden havde sidste båd atter forladt Skuldelev havn og vi fik en god tur tilbage til havnene i Jyllinge. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 18. juni 2008

Onsdagens tur gik til Marbæk. Der var afgang fra Jyllinge Syd ved 18 tiden og kursen blev sat nord over. Under vejs sluttede der sig endnu en båd fra Jyllinge Nord til følget.

Ved 19.30 tiden var bådene i havn i Marbæk og der var tid til en forfriskning på klubhusets terrasse.

Kl. 20.15 var der atter afgang og vi fik en fin sejlads tilbage til Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Off-shoreturen 2008

Der var afgang fra havnen i Jyllingesyd onsdag eftermiddag d. 4 juni kl.17 til årets Off-shoretur. Kursen blev sat mod Lynæs, som vi anløb ved 20.30 tiden. Lynæs var et meget godt udgangspunkt, for at komme videre hvad enten det blev besluttet at turen skulle gå vest eller øst på næste morgen.

Ved skippermødet torsdag morgen blev der gransket søkort og det blev i fællesskab besluttet at dagens mål skulle være havnen på Sejrø, da der var en rimelig østenvind som kunne fører os der til, og straks efter var der afgang.

Midt på eftermiddagen ankom bådene til Sejrø, hvor der var fin plads i havnen. Turen havde taget omkring 8 timer og flere af besætningerne var godt trætte, især efter den megen sol på vandet. Senere blev der tændt op i grillen, og det blev ikke sent, da besætningerne  skulle have lidt søvn inden de skulle af sted næste morgen.

Næste morgen var stemningen ved skippermødet til at kursen blev sat nord over igen mod Odden havn, men på broen da vi skulle af sted, var der pludselig opstået en ide´om at det da var meget hyggeligere at sejle en tur til Ballen havn på Samsø, da Odden havn var lidt kedelig, og ikke efter mange minutters re-planlægning var bådene ude af havnen med kursen sat mod Ballen.

Vinden var lidt tyndbenet, men i midt på eftermiddagen var bådene i havn i Ballen hvor der ikke var mange ledige pladser men dog nok at at alle fik gode pladser.

Efter at de forskellige besætninger havde haft tid til at se lidt på området og fået købet lidt ind i den lokale Brugs... til ø-priser, var stemningen at vi gik op i byen og fik lidt aftensmad, så det gjorde vi. Vi skulle jo heller ikke alt for sent til ro, da vi næste dag havde en tur på omkring små 50 sømil foran os tilbage til Roskilde fjord.... og vind prognosen var ikke for god.

Den næste morgen var der blæst til afgang kl. 7. Vind var der stort set ikke noget af, og den smule der var gik lige imod, så det var bare fuld fart på maskinerne og kl. 12.20 var den første båd gennem snekkeløbet ved Odden. Solen bagte stadig ned og selv om man ikke må brokke sig når vejret er godt var det lidt for meget af det gode.

Under vejs tilbage til fjorden blev det besluttet at dagens mål skulle være Hundested, ikke mindst pga. at Hundested nok var den havn med bedst plads og at man nok også trængte til at komme hurtigt i havn efter 10-11 timer bagende sol og motorlyd i ørene.

Ved 18 tiden var sidste båd i havn i Hundested, og det blev ikke sent den aften for flere af os.

Næste formiddag ved 10 tiden var der atter afgang mod Jyllinge som vi nåede midt på eftermiddagen.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.  

        

Onsdagsturen d.28. maj 2008

Onsdagstur blev der ikke meget af denne onsdag. Vindmåleren på Risø viste et sted mellem 12-14 m/s fra s/ø og der manglede ca. 1 meter vand i fjorden.

Det afholdt dog ikke Michael i sin Shipman 28 sammen med Bo og nogle venner at sejle en tur ud, og selv om Shipman 28éren flere gange var på grund på vej ud over Vesen, blev det til en fin tur der gik ned til Elleore og over mod Gershøj og så til sidst op til masterne ved Skudelev før kursen atter blev sat mod Jyllinge. 

Under 'Billeder' kan du se nogle flotte optagelser fra turen.

  

Onsdagsturen d. 21. maj 2008

Onsdagens skippermøde endte op med at turen skulle gå til Skuldelev endnu engang, og især nu da vejret var så imponerende flot....vind fra N/V og 3-4 s/meter luft. Ligeledes havde vi fået reporter om at indsejlingen muligvis var blevet uddybet, så vi ikke ville gå på grund, som sidste onsdag.

Turen gik fint det op og bådene nåede Skuldelev ved 19 tiden. En enkelt båd havde problemer med en benzinslange som var defekt så det meste af tiden i havn gik med at samle benzin op og lufte båd ud, men eller var der ingen problemer.

Ved 20.30 tiden var det atter tid til at vende stævnen mod Jyllinge og sidste båd var i havn ved 22 tiden. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 14. maj 2008

Det var jo onsdagen efter pinseturen så fremmødet var rimeligt begrænset. Men flere besætninger var mødt op i håb om en god onsdagstur da vejret var rigtig flot. Vind var der ikke så meget af, men nok til at man kunne sejle. Da vinden stod i syd var der ikke så meget vand i fjorden, hvad skulle drille os senere på turen.

Kursen blev lagt nord over da vi havde planer om en tur til Skuldelev. Ude på fjorden var der en damekapsejlads i gang, men ellers var der ikke så mange andre både i syne.

Da de første både ankom til Skuldelev gik en af dem på grund i indsejlingen pga. lavvande... ekkolodet viste at der kun var 1,6 meter vand og med en dybgang på 1,9 meter var det umuligt at komme ind i havnen, så kursen blev atter sat mod Jyllinge.

''I forbindelse med dame-kapsejladsen var to både, heraf en H-båd, kollideret medens de ventede på starten.Ved kollisionen knækkede masten på H-båden og gik overbord, hvor den hang i stagene. Unique gik til assistance og tog H-båden på siden og hjalp med at sikre masten. Derefter bugserede Unique H-båden ind til Service-kajen i Jyllinge, fortsat fastgjort til siden. Ved uheldet skete der heldigvis ingen personskade. For Unique blev det således en kort onsdagssejlads.''

Havaristen på siden af Unique i færd med at bjerge masten
 

 

Pinseturen 10-12. maj 2008

Årets pinsetur gik til hhv. Frederiksværk og Hundested. Der var afgang fra Jyllinge lørdag formiddag, selvom flere både var sejlet af sted om fredagen.

På vej mod Frederiksværk var vi en tur inde om Kignæs havn i Jægerspris for at spise frokost i det dejlige vejr. Senere på dagen blev kursen sat mod Frederiksværk, da vi skulle til båddåb sidst  på eftermiddagen....Det var Jannes båd der skulle døbes.

Som sædvanlig fik vi en hyggelig grill-aften, og efter en omgang morgenmad på klubhusets terrasse blev kursen sat mod Hundested havn, som vi nåede ved 12 tiden. Her var der rigeligt med pladser på den tid af dagen.... senere kom der en hel del flere både, men havnen blev aldrig overfyldt. 

Desværre lider Hundested havn af manglen på gode grill faciliteter, selv om der da er et overdækket sted hvor man kan sidde og spise sin mad... I stedet gik vi en tur over  i gården til det lokale klubhus og lånte deres store grill, samt bænke og borde hvor vi kunne sidde samlet.

Den øvrige standard på Hundested havn var for øvrigt også imponerende dårlig. Der var ikke noget varmt vand i badene og toiletstandarden  var direkte uhumsk på flere af havnens toiletter.... og så skulle man alligevel betale 120 kr. for en overnatning.

Mandag morgen var der flere både der sejlede tidligt af sted og de resterende bådbesætninger spiste lidt morgenmad på kajen hvor efter der også var afgang for dem... der var jo nogle brotider der skulle overholdes.

Alligevel var vi et par både der kom 10 min. for sent til broen, og så var der 50 min. ventetid til næste broåbning. Tiden blev dog brugt til at indtage frokosten hvor efter broen atter blev åbnet og kursen sat mod Jyllinge som vi nåede  ved 15.30 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra Pinseturen. 

 

Onsdagsturen d. 7. maj 2008

Så kom vi igang med sæsonens første onsdagstur. Der blev blæst til afgang ved skippermødet kl. 18, og turen blev sat nord over, da der var en fin lettere vind fra N/V.

Ved 20 tiden var de sidste både nået frem til den gamle havn i Frederikssund og efter aftenkaffen var indtaget blev kursen atter sat mod Jyllinge. 

Sidste både var i havn ved 22 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen

 

Sidste sejltur - til ophalerstedet - d. 3 november

Årets sidste sejltur blev turen over til ophalerstedet. 

JSM´s medlemmer har efterhånden god tradition for at hjælpe hinanden, så lørdag d. 3. november havde vi booket tid hos havnefogenden for optagning af JSM medlemmernes både... altså de både som endnu ikke var kommet på land, eller skulle blive liggende længere tid i vandet i forhåbning om at vejret trods alt alligevel skulle byde på endnu nogle sejlture.

De første af os var på havnen ved 7.30 tiden da havnefogeden var parat allerede kl. 8. Ligeledes var der en enkelt båd der skulle afrigges samt at der skulle samles et nyindkøbt stativ til en af bådene som skulle på land.

Og når man hjælpes om opgaven er det ingen sag at få bådene sejlet over til ophalerstedet, hevet op og sat i stativ...heller ikke selv om det blæser mellem 12 og 14 m/s.

Da klokken var 12 var ni både kommet på land og havnefogeden kunne holde en velfortjent frokost... vi andre gik igang med at skruppe bund på bådene.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Overlevelsesturen d. 20-21. oktober

Så blev årets 'overlevelsestur' overstået..... og det var jo ingen sag med det fine vejr. Der var fælles afgang lørdag efetr skippermødet kl. 14.30, og selv om ikke alle både kunne komme afsted på det tidspunkt nåede vi til Veddelev et par timere senere...sidste båd var i havn ved 18 tiden. Der var særdeles god plads på havnen da mange af de lokale både allerede var kommet på land.

Vi havde fået lov til at låne klubhuset på Veddelev havn sammen med den lokale Nauticatklub på Roskilde fjord som samme weekend skulle afvikle deres ' Julearrangement', så der var en velduft af julemad og julestemning i klubhuset da vi nåede frem..... Johnny og Marianne fra Unique havde nemlig et dobbelt arrangement denne weekend....

JSM sejlerne skulle dog ikke have julemad, og istedet for blev grillen tændt op. hen på aftenen dukkede flere JSM medlemmer op som var kørt til Veddelev og de havde hjemmebag med til kaffen.

Næste morgen var der fælles morgenmad. Rundstykkerne havde vi med hjemmefra, da der er urimeligt langt til bageren fra Veddelev havn, når campingpladsen i nærheden har lukket.

Da klokken var 10, var der atter afgang og kursen blev sat mod Jyllinge som vi nåede før frokost.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Søndagsturen d.14. oktober 2007

Søndagens tur gik nord over mod Fr.sund, da det fra morgenstunden var temmelig koldt og vinden samtidig var sydlig.

Ved 12 tiden anløb de fleste både Fr.sund havn med undtagelse af Banholm 24éren Lærke, som først var startet fra Jyllinge ved 11 tiden. Men da klokken var 12.30 var Lærke også ankommet og så gik vi i samlet flok mod Skyllebakke havn som ligger 5 min. gang fra Industrihavnen i Fr.sund.

Efter at frokosten var indtaget, og fødselsdagskagen var spist...Casper havde fødselsdag, gik vi atter tilbage til Industrihavnen og gjorde klar til afgang.

Hjemturen gik også godt og vinden var der blevet mere af. Bådene anløb Jyllinge igen ved 15 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Søndagsturen d.7. oktober 2007

Søndag morgen bød på tæt tåge og det så ikke alt for spændende ud, men da klokken nærmede sig 10.00 fik solen pludselig overtaget og tågen forsvandt samtidig med at der var skippermøde på molen ud for bro 3  på havnen i Jyllingesyd.

Hurtigt blev det besluttet at turen da skulle gå til Gershøj, og kort tid efter var de første både på vej ud af havnen med kursen sat mod Greshøj, som vi nåede ved 12 tiden.

Solen varmede skønt og kort tid efter ankomsten blev der dækket op ved bordene ud for klubhuset på Gershøj havn, da det jo var frokosttid.

Ved 2 tiden blev der igen lettet anker og kursen sat mod Jyllinge som bådene anløb ved 15.30 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Søndagsturen d.30. september 2007

Så kom vi på den første søndagstur i år. Klokken 10 var der skippermøde på havnen i Jyllingesyd og vejret var et barsk efterårsvejr med 8-10 s/meter luft fra syd og regnen silede ned. Men det er jo ingen hindring for friske søndagssejlere, så der blev blæst afgang mod Fr.sund havn.

Kl. 12 anløb bådene så Fr.sund havn, og i mellemtiden var vejret blevet helt godt, så vi gik alle en tur op i den lokale Føtex som ligger på havnen, for at provianterer lidt frokost og kage til kaffen.

Efter endt frokost og kaffe var klokken blevet 14, og kursen blev atter sat mod Jyllinge. Under vejs skulle vi naturligvis have en masse regn og blæst igen, men vi var jo klædt på til vejret, og bådene nåede Jyllinge ved 15.30 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Efterårsturen d. 22-23 september

Årets efterårstur gik til Herslev. Der var skippermøde på havnen i Jyllinge Syd lørdag morgen kl. 10, men mødet var svagt besøgt, da de fleste af de tilmeldte både enten starte fra Jyllinge syd på senere tidspunkter, og enkelte både startede fra andre havne på fjorden.

Vi kom dog afsted og kursen blev sat mod Herslev som vi nåede ved 12 tiden...tidsnok til lidt frokost inden vi drog afsted til fods fra havnen mod Herslev Bryghus, som helt specielt havde slået dørene op for JSM medlemmerne en lørdag eftermiddag.

Enkelte medlemmer som ikke havde tid til at sejle med på weekendens tur, men heldigvis havde tid til besøget på bryghuset var kørt der til i bil, og da klokken var 13.30 var alle ankommet, og rundvisningen startede med lidt information omkring Herslev Bryghus og dets forskellige typer af øl alt imens der blev disket op med smagsprøver. Senere var vi inde og se bryggehal og tappehallen hvor der også blev serveret smagsprøver, og besøget sluttede i Bryghusets forretning hvor vi kunne købe ind af de forskellige typer øl.

I løbet af eftermiddagen ankom de sidste både til Herslev, og den store grill på havnen blev startet op. Vi havde sikret os mod evt. dårligt vejr, så vi havde lånt Herslev sejlklubs klubhus, hvor der blev dækket op til en hyggelig grill-aften.

Næste morgen var morgenholdet tidligt på færde, og kl. 8.30 var der fælles morgenbord...og alle mødte morgenfriske op. 

Da morgenmaden var indtaget blev der holdt skippermøde hvor der var enighed om at frokostmålet skulle være Veddelev havn, så kl. 10 var der atter afgang og kursen blev sat mod Veddelev i den relative tynde luft, som vi anløb ved 12 tiden. 

Frokosten blev indtaget hvor efter kursen blev sat mod Jyllinge som bådene anløb mellem 15 og 16, og bådene fra de nordligere havne på fjorden lidt senere.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.19. september 2007

Så blev sidste onsdagstur afviklet for i år. På skippermødet kl. 17.45 var der fin stemning på trods af det regnfulde og blæsende vejr, og flere både stak til søs med friske besætninger. Nogen af os brugte tiden til at planlægge de sidste detaljer for weekendturen ovre i Unique...her var der dejligt varmt og tørt.

De friske onsdagssejlere som var taget afsted satte kursen mod Skalleværket og herefter nordover og tilbage til Jyllinge. Sidste båd var i havn kl. 8.15, og her var det godt mørkt.

Næste gang der er turdag bliver søndag d. 30. september.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.12. september 2007

Onsdagens tur blev en af de korte......det er jo allerede mørkt ved 20 tiden, så turen gik til Skovrenden og tilbage igen. Næste onsdag bliver sidste onsdagstur for i år. Herefter flyttes den ugentlige tur til søndag formiddag.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.5. september 2007

Onsdagen bød på let vind fra vest, så kursen blev sat mod Skuldelev....en overkommelig tur, da vi jo gerne skulle nå tilbage inden det blev mørkt.

Ved 19 tiden var alle både nået frem, og der blev disket op med lidt forfriskninger og lidt kageværk. Johnny forsøgte af forgive os med hvidløgsoblater af ukendt herkomst, og utroligt nok var der fin afsætning af dem. 

Plads var der også nok af på havnen da årstiden ikke indbyder til at der fyldt op med gæster og, kl. 19.30 blev der igen blæst til afgang, og sidste båd var tilbage i jyllinge ved 20.15 tiden, netop lige inden det var mørkt.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Roskildenatten d. 31. august 2007

Fredag eftermiddag var der afgang fra Jyllinge og kursen blev sat mod Roskilde. Der var flere afbud til arrangementet.... vejret var jo ikke det bedste, og samtidig var der flere af de traditionelle deltagere der havde andre gøremål netop den weekend.

Vi anløb Roskilde ved 17.30 tiden og der var fin plads i det gamle havnebasin ved siden af Sagafjord... Uniques besætning var sejlet til Roskilde allerede om torsdagen og havde spottet de gode pladser.

Kort tid efter ankomsten var vi så på vej op i byen for at deltage i festlighederne og få lidt at spise, og Skipper Johnny fra Unique anbefalede biksemad fra en af de mange spisesteder der var sat op i anledning af Roskildenatten, så det blev det så....og den smagte herligt.

Senere var JSM selskabet rundt i byen, primært for at følge underholdningen på de forskellige scener, og her fik vi virklig førsteklasses underholdning.

Da klokken nærmede sig midnat blev kursen atter sat mod havnen.... det var også ved at blive lige lovlig livligt i gågaden.

Næste formiddag blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved middagstid.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.29. august 2007

Der var samling kl. 17.45 denne onsdag da mørket jo kommer tidligere og tidligere. Enkelte valgte at blive hjemme da det blæste en del, men nogen både kom dog afsted, og kursen blev sat gennem Skovrenden og mod Ølvig, hvor loggen lå på mellem 6-7 kn. hele tiden.

Da det som skrevet tidligere bliver hurtigt mørkt blev kursen atter sat mod Jyllinge som bådene anløb ved 20.30 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.22. august 2007

Vinden stod i nord/øst og blæste omkring 5-6 m/s, så det blev hurtigt besluttet at onsdagens mål skulle være Skuldelev. Og efter en times tid...var de første både i havn.

Kaffe og forfriskninger blev indtaget sammen med alle røverhistorierne, og så blev kursen atter sat mod Jyllinge. Vi skulle nå havn inden det blev mørkt, og samtidig truede nogle gevaldige regnskyer, så det var med at komme afsted igen.

Næsten alle bådene var hjemme igen ved 21.00 tiden, og der var rigget af inden regnen begyndte.

Det blev forøvrigt også besluttet at vi næste onsdag mødes kl. 17.45

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.15. august 2007

Onsdagen bød på sydlig vind på 4-6 m/s, så kursen blev sat nord over mod Marbæk, som de første både anløb ved 19.30 tiden.

Marbæk havn blev hurtigt fyldt op ved slæbestedet, så de sidste både måtte finde ledige båse istedet for.

Tiden går hurtigt når man er i godt selskab, og dagene er blevet kortere, så da klokken var 20.15. blæste Hauberg til afgang da vi jo gerne skulle nå hjem inde det blev alt for mørkt. Flere af bådene som mente at man havde tid nok forsøgte da også ihærdigt at krydsse vejen tilbage til Jyllinge.

De første båd var i havn i Jyllinge Nord ved 21.15 tiden og i Jyllinge syd ved 21.30 tiden, og her måtte vi bruge lys for at finde havnehullet. Sidste båd i havn var Niels med besætning i Lærke, de var inde kl. 22.30.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.8. august 2007

Sommerferien er overstået, og der var samling kl. 18 på havnen i Jyllingesyd til onsdagstur.

Vind var der ikke noget af, så det blev hurtigt besluttet at turen skulle gå til Østbyhavn på den modsatte side af fjorden, med anløb af den gamle skaldeværkshavn.

Østbyhavn er altid hyggelig...også på trods af alle myggene som vi ikke kunne blive fri for, og efter en times hyggelig samvær og lidt forfriskninger, blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved 21 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.4. juli 2007

Så nåede vi halvvejs med årets sommerture og det blev markeret med en tur nord over til Skuldelev havn hvor der jo traditionen tro bliver budt på rejemadder og hvidvin.

Meningen var ellers at vi ville have været en tur til Frederikssund havn, men der var ikke meget vind, og det regnede over Frederikssund....så det blev altså Skuldelev.

Længe gik det dog ikke med tørvejret i Skuldelev, så vi fik lov til at låne klubhuset af Skuldelev bådlau, så ikke at hvidvinen blev tyndet for meget op af regnens dråber.

Da klokken nærmede sig halv ni blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi nåde en time senere.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d. 20. juni 2007

Onsdagsturen truede med regn og torden og vinden var ubestemmelig sydlig/østlig...men en ganske fin vind,...flere var da heller ikke mødt op til onsdagstur, så da klokken var 18.02 blev der blæst afgang og kursen blev via kabelrenden sat mod bredningen.

På bredningen blev kursen sat mod Ægholm og ud for Sønderby vendte bådene om og kursen sat mod Jyllinge da det nu var begyndt at regne.

Bådene var i havn igen ved halv 9 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d. 13. juni 2007

Onsdagen bød på syd/vestlig vind og mellem 5-8 sekundmeter luft. På skippermødet kl. 18 blev det besluttet at turen skulle gå til Frederikssund, men inden afgang skulle Willy lige en tur i masten for at få fat i et fald der var gået til vejrs uden sejl !. Det var hurtigt klaret og kl. 18.15 var kursen sat nord over.

På vejen var der rig mulighed for at eksperimenterer med spileren så det benyttede flere både sig af. Under vejs var der også tid til at trække en grundstødt skolebåd fra Marbæk fri, som var sejlet forkert ved et kompasmærke ved Jonas grund.

Ved ca 19.30 tiden var bådene nået Frederikssund og der var tid til en forfriskning og lidt snak om turen. Efter en times tid blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi nåede ved 22 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d. 6. juni 2007

Østlig vind på nogle få sekundmeter, det var hvad onsdagen bød på, og et rigtigt flot vejr.

Efter skippermødet blev kursen sat mod Skovrenden og ud for at vende på bredningen og tilbage til Skalleværkshavnen.....mere var der ikke vind til, hvis der også skulle være plads til lidt fælles kaffeindtagelse. Sidste båd nåede Skalleværkshavnen ved 20 tiden hvor efter vi gik en tur over til Østby havn som ligger 5 minutters gang fra Skalleværket.

Da klokken var ca kvart over 9 var der igen opbrud og vi gik tilbage til bådene for at sætte kursen mod Jyllinge som vi nåede ved ca 22 tiden.... 

 

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d.30. maj 2007

Endnu en onsdag med flot vejr. Vinden var vestlig og ca 6-7 m/s. En lille flok sejlere var samlet ud for bro 3 da klokken var 18, og onsdagens turmål blev bestemt til 'Promenadehavnen' i Frederikssund. Flere af båden var allerede sejlklar og de satte kursen nordover med det samme, imens de lidt mere sløve først var ude af havnen kl. ca. 18.15.

Frederikssund havn lignede sig selv og der blev lagt til ved den lange sydkaj, hvor efter der blev disket op med lidt kaffe, kage og div. forfriskninger.

Efter en times tid blev kursen atter sat mod Jyllinge, og sidste båd var i havn ved 22 tiden.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Pinseturen 2007

I weekenden d. 26-28 maj var JSM på pinsetur. Sædvaneligvis er der aldrig sat mål for vores ture, da vi vil lade vejr og vind bestemme, og det var ikke lutter godt vejr som DMI havde varslet for pinsen, og flere både melde da også fra da de så vejret. Men det afhold ikke den lille flok tilbageværende gæve tursejlere fra JSM i at drage på pinsetur.

Regnen silede ned og for ikke at det skulle blive en alt for 'barsk' tur, valgte vi en pinsetur i lokalområdet, og da klokken var 13.30 blev kursen sat syd over, med kurs mod Roskilde havn, hvor eftermiddagskaffen skulle indtages. Sidste båd anløb havnen ved 15 tiden.

En times tid senere gik turen nord over igen og ca 16.30 var sidste båd i havn i Veddelev hvor vi ville overnatte....og regnen silede stadig ned, selv om det da lysnede lidt.

Veddelev havn har et fantastisk havnehus og alle tiders havnefogede, så efter kort tid var der gang i grillen, som vi delte med Hundested sejlklub, som også havde valgt Veddelev som turmål.

Sidste JSM båd som var startet senere fra Jyllinge nåede også i havn til grilltid, og nu var der ikke mere regn og et ganske fint aftenvejr afløste regnen.

Næste morgen blev en stafet sendt til bageren efter frisk morgenbrød... (hentes på Vigen camping som ligger ca. 300m fra havnen) og ved 9 tiden var der fælles morgenbord, inden der blev blæst til afgang. En lille byge skulle dog lige overstås, hvor efter det klarede op, og kursen blev sat mod Gershøj havn hvor frokosten skulle indtages.

Efter en times tid i Gershøj havn...bådene lå lidt uroligt i fortøjningerne, da der var en østlig vind..., blev kursen sat mod Herslev havn, som vi nåede hurtigt, da afstanden mellem Gershøj og Herslev jo ikke er så volsom.

Havnen i Herslev var stortset tom for gæstesejlere, så der var ingen problemer med at finde gode pladser til bådene, og sidst på eftermiddagen blev der atter tændt op i grillen, og vi fik en hyggelig aften.

Nu er Herslev jo ikke det sted hvor det er nemmest at handle ind, da den lokale købmand lukkede og slukkede for flere år siden, så der er ingen muligheder for at købe frisk morgenbrød, med mindre at en af de morgenfriske vil en tur på cyklen og kører til enten Roskilde eller Lejre for at finde en bager. Det havde Marianne fra Unique dog en løsning på, så om aftenen blev der slået dej op, og efter en omgang hævning i nattens løb blev der bagt friske boller til morgen- bordet.

I løbet af mandag formiddag blev kursen atter sat mod Jyllinge, og på trods af at vi fik lidt vand fredag eftermiddag så havde det været en skøn tur, med fint vejr, og med masser af godt selskab.

Under ' Billeder ' er kan du se lidt fra turen.

 

Onsdagsturen d. 23. maj 2007

Onsdagen bød på en skøn aften med sol og lun luft, så kursen blev sat mod Frederikssund i den tynde luft.

Man kunne se at det stadig er tidligt på sæsonen og flere både lå stadig i havn, men en pæn lille flok var samlet. Gassen gik dog hurtigt af ballonen og vi nåede aldrig Frederikssund og vi måtte vende om for at kunne nå hjem inden det blev mørkt. 

Bådene fandt igen sammen midt på fjorden hvor vi drev lidt rundt, alle både side om side, bundet sammen.

På et tidspunkt begyndte vi at drive nordover og Unique startede motoren så retningen atter blev mod Jyllinge.

Sidste båd var i havn ved 10 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 16. maj 2007

Onsdagen bød på en prognose der sagde regn og tunge skyer hang da også i nærheden af havnen. 

Efter lidt snak frem og tilbage om hvorvidt der skulle sejles afsted...vi kunne jo risikerer at blive våde, blev der blæst til afgang og kursen blev sat mod Skuldelev havn, med winerbrød og kaffe i balasten....Bent havde nemlig købt winerbrød i store mængder.

Inden vi var kommet afsted var regnen dog begyndt, men afsted skulle vi og det blev en godt tur med fin luft op til Skuldelev havn.

Efter at have indtaget Bents 'vandkringle' blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb igen ved 21 tiden.... alle noget våde og kolde, men en god tur vi ikke ville have været foruden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

Onsdagsturen d. 2. maj 2007

Så fik vi gang i onsdagsturene igen. Der var planlagt skippermøde kl. 18 på havnen i Jyllinge Syd og på trods at det 'tidlige' tidspunkt på året var der rimelig fremmøde.

Vejret var perfekt....Vind fra nordvest og nogle få sekundmeter luft, lige til at starte op på.

Da en af de deltagende både med base i Marbæk allerede var gået fra havn ved 17.30 tiden og sat kursen mod Jyllinge, valgte vi andre at sætte kursen nord over for at møde den på halvvejen, hvad vi også gjorde.

Da de fleste af bådene nåede masterne ved Skuldelev vendte de om , strøg forsejler og så lænsede tilbage mod Jyllinge imens fiskestængerne kom frem.... men der kom ingen hornfisk på krogen.... En enkelt Jyllingebåd fortsatte til Marbæk sammen med Marbækbåden....den returnerede til Jyllinge en time senere end os andre, og her var vinden væk. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

 

Afriggertur og standernedhaling, søndag d. 29 oktober

Varm var luften ikke denne søndag formiddag hvor der var kaldt ind til afriggertur kl. 10.30...mere præcist var vinden,... som var østlig, omkring 6 grader.

Afsted kom vi, og kursen blev sat op mod masterne hvor vi vendte om og sejlede mod Jyllinge igen.....turen kunne jo ikke være alt for lang da vi skulle hjem og rigge af.

Nede ved mastekranen begyndte bådene at lægge til og det var en fryd at se hvordan medlemmerne hjalp hinanden med at få masten af bådene, afmonteret for div. wire, og pakket væk. I gennemsnit tog det omkring 20 min. pr. båd.

Da klokken var 16 var alle både lagt på plads i båsene og de fremmødte medlemmer satte kursen mod grill-huset ud for bro 3 hvor der var lagt pølser på grillen, og der blev budt på lidt øl, vand og vin....Vi skulle jo nå at afvikle standerndhalingen inden det blev mørkt. 

Da klokken nærmede sig 16.45 var der igen opbrud og de fremmødte satte kursen hjem over..... vi var flere der skulle hjem og have lidt varme.

 

Søndagsturen d. 15. oktober 2006

Årstiden taget i betragtning var det et imponerende sejlvejr denne søndag. Der var rimeligt fremmøde på havnen i Jyllinge Syd da klokken var 13.30 og herefter blev kursen sat mod Marbæk.

Vinden som var i N/V og ikke alt for kraftig bød på krydssejlads op til masterne hvor efter der blev startet motor det sidste stykke.

I Marbæk havn var der travlhed med at få afrigget og både på land så vi parkerede bådene på ydersiden af molerne ind til havnen. Heldigvis var der fin plads ved klubhusets terasse, så der slog vi os ned.

Da klokken nærmede sig 16.30 var der atter opbrud og kursen blev sat mod Jyllinge som vi nåede omkring kl. 18.

 

Søndagsturen d. 8. oktober 2006

Det blev en lidt anderledes søndagstur, da nogle af foreningens medlemmer allerede lørdag morgen var taget ned til Korsør for at sejle en ny båd til Jyllinge, og det var Michael og Charlottes nyerhvervede toptrimmede Shimpman 28ér.

Vi ankom til havnen i Korsør da klokken var 6.45 og gik med det samme igang med at gøre Shipman 28éren klar til afgang da vi havde ca 100 sømil foran os.

Da klokken var 7.30 var der afgang og kursen blev sat mod Storebæltsbroen. Vinden var det man kalder for særdeles frisk og var sydvestlig, så vi besluttede os for at nøjes med et rebet forsejl, da alt andet ville have splittet den ellers solide Shipman 28ér.

Lørdagens mål var havnen på Odden og afstanden var målt til små 60 sømil, så vi skulle have fart på for at nå havn igen inden det blev mørkt..... naturligvis kunne vi sejle natsejlads, men det sjove forsvinder når det blæser 15 m/s...

Og stærkt gik det op gennem Storebælt hvor fartmåleren flere gange gik et stykke op over 10 kn, og den gennemsnitlige fart lå på omkring 7 kn.

Da vi nåede Sejrøbugten fik vi vejrmeldinger om at vindstyrken var øgede og det kunne også mærkes...især på bølgehøjden som var omkring 2 meter. Ud for Sejrø kom farten op på 11,2 kn ned af bølgerne....en virklig skøn fornemmelse, og en imponerende fart for en 30 år gammel men toptrimmet Shipman 28ér.

Da klokken var 16.45 lå Shipman 28éren ud for Odden havn, men vi skulle naturligvis udfordres endnu engang....motoren nægtede at starte, så vi måtte krydse Shipman 28éren ind i Odden havn.....for et rebet forsejl !... og det lykkedes efter 2. forsøg.

Der blev herefter rodet en times tid med motoren men vi fik den ikke igang før næste morgen da der var blevet fremtryllet en dåse 'Dieselstart'... det hjalp.

 

Der var afgang fra Odden havn Søndag morgen da klokken var 8, og kursen blev sat mod Isefjorden...Der lå omkring 40 sømil forude. 

Vi passerede Hundested kl. 11.45, og havde undervejs haft kontakt med Morten i Jyllinge omkring de evt. startproblemer. Han fik samlet søndagsturholdet som jo alligevel skulle på søndagstur og som ville sejle os i møde hvis der evt skulle være problemer med motoren.

Vi satsede på at nå broåbningen kl. 13... Vi nåede broen 13.05 og måtte konstaterer at der nok ikke findes flere flinke brofogeder på fjorden, så vi lagde Shipman 28´eren for svaj ved broen og ventede de 55 minutter til næste broåbning. I mellemtiden fik vi så tid til kaffen og den yderst lækre honningkage som Charlotte havde bagt til os.

Da klokken var 14 gik broen op...vi fik startet motoren...ved brug af lidt Dieselstart, og så blev kursen sat mod Jyllinge. Og ved den gravede rende ud for Kølholm kom modtagelseskommite'en.. Det var Unique med flere af søndagssejlerne ombord, og den fulgte os hjem til Jyllinge i tilfælde af at vi ikke fik startet motor...hvad vi heldigvis gjorde.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Søndagsturen d. 1. oktober 2006

Årets første søndagstur gik over alt forventning og især når man tager årstiden i betragtning.

Vi mødtes på havnen i Jyllinge Syd kl. 13.30, og kort tid efter var der blæst afgang mod Frederikssund med en sydlig lettere vind.

Og når man tænker på at vi er i oktober måned var vejret imponerende godt og man kunne nyde turen nordover i kortærmet trøje. Nogle af bådene satte desuden spileren for at kunne holde farten oppe.

Da klokken var ca. 15.30 anløb de fleste af bådene, industrihavnens sydlige mole i Fr.sund og herefter blev der drukket kaffe og spist kage en times tid indtil klokken var 16.30 og kursen atter måtte sættes mod Jyllinge....for der skulle jo krydses hele vejen tilbage. 

Bådene var tilbage i Jyllinge igen da klokken var 18.30.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d. 27 september 2006

Onsdagens tur var en af de korte ture. Vi mødtes på havnen i Jyllinge Syd kl. 17.30 hvor efter kursen blev sat mod Skalleværkshavnen....eller noget i nærheden, da vi havde en fornemmelse af at et stort 'pæleramningsfartøj' lå og blokerede havnen på den anden side.

Og det gjorde det, så vi endte for svaj ved bøjen uden for havnen i stedet for, og hvor aften- kaffen så blev indtaget. Da det jo på denne årstid er næsten mørkt når klokken er 19.30 var der blæst afgang igen kl.19 hvor efter kursen atter blev sat mod Jyllinge.

Bådene var i havn igen kl. 19.30.

Det var også sidste onsdagstur for i år da vi i den kommende weekend går over til normaltid. Onsdagsturen flyttes til søndag og bliver hermed til søndagsturen, og vi mødes derfor på søndag kl. 13.30 på havnen i Jyllinge Syd ud for bro 3.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Weekend-tur til Herslev d. 23-24 september 2006

Vi mødtes på havnen i Jyllinge lørdag d. 23. september kl. 1300. Vejret var solrigt med en frisk vind fra sydøst med over 13m/s i stødene. Planen var at sejle til Herslev for overnatning.

Af forskellige årsager, som ikke skal omtales her, nåede kun fire både frem: Andersine, Shiva, Lærke og Unique.

Kl. 1700 blev grillen startet efter vi havde lånt nøglen til klubhuset. Mad og drikke blev indtaget i klubhuset under hyggelig sammenkomst. det blev ret sent.....  Det blev aftalt at mødes til fælles morgenbord kl. 0900 om søndagen hvilket også skete på en utrolig smuk og solrig morgen.

Efter morgenmaden, men mange lækkerier, inklusiv Gammel dansk, var blevet indtaget, og klubhuset behørigt afrigget, forlod bådene atter Herslev med kurs mod Jyllinge sidst på formiddagen. Vinden der fra morgenstunden var stille, blæste hen over dagen op til frisk. 

Alle både var retur i Jyllinge midt på eftermiddagen. 

Under 'Billeder' kan du se højdepunkter fra turen.

 

Onsdagsturen d.20. september 2006

Onsdagens tur tegnede til at blive god...men kort. Skippere med besætninger var samlet på havnen i Jyllinge Syd da klokken var 17.30 og her efter var der afgang. 

Vi var enige om at vi skulle være retur igen, senest kl. 20, og gerne lidt før da det ellers ville være lidt af en opgave at finde havnehullet igen, så kursen blev sat mod Skuldelev, da den lå inden for vores aktionsradius.

Da Klokken var ca 18.45 var flere af bådene kommet i havn i Skuldelev, og kaffen blev hurtigt indtaget da vi skulle afsted igen senest kl. 19 for at kunne nå tilbage inden mørket tog over... et par af bådene nåede aldrig Skuldelev, men vendte om ved masterne...

Da klokken var 20 var alle både igen i havn i Jyllinge.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen d.13. september 2006

Vejret denne onsdag var rigtig godt...sol, lunt og en Øst Syd/Østlig jævn vind og så var der afgang kl. ca 17.40 med kursen sat nordover.

Der var enighed om at aftenkaffen skulle indtages når vi returnerede til Jyllinge, da der ikke var tid til at gå i havn i fek.s Skuldelev, med mindre at vi skulle sejle natsejlads tilbage til Jyllinge. Uniques besætning blev i land da de havde været ude at sejle de sidste par aftner, så de ville vente til vi kom hjem igen

Da vi nåede masterne ved Skuldelev vendte vi om og kursen blev atter sat mod Jyllinge da vi skulle nå i havn inden det blev alt for mørkt.

Da klokken nærmede sig 19.45 var bådene i havn igen og vi gik op for at indtage aftenkaffen...hvad der desværre ikke blev noget af da havnen var blevet invaderet af tørstige myg i store mængder, så vi kørte hjem istedet for.

 

Onsdagsturen d. 6. september 2006

Det er tydeligt at mærke at dagene er ved at svinde ind...rent lysmæssigt så derfor mødtes onsdagssejlerne allerede kl. 17.30 for dog at kunne nå at få sejlet lidt inden det blev mørkt.

Der blev enighed om at sætte kursen mod Skalleværkshavnen da vi i år ikke havde besøgt denne havn, og så var der afgang.

Vinden var syd-syd/vestlig og der var tilpas af den, samtidig med at det var rimeligt lunt. De første både var hurtig der ovre og de sidste var i havn kl. ca. 18.45 hvor efter vi gik samlet over til Østbyhavn som ligger 5 min. gang fra Skalleværkshavnen. Her blev aftenkaffen indtaget samtidig med at vi nød det for årstiden gode vejr.

Da klokken var halv otte var der atter opbrud og vi gik mod bådene igen, da vi gerne skulle være tilbage i Jyllinge inden det blev helt mørkt. Sidste båd var i Jyllinge ved 8 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Roskildenatten, Fredag d. 1. september 2006

 

Fredag d.1. september blev kursen sat mod Roskilde for at deltage i Roskildenatten....et årligt tilbagevendende arrangement i Roskilde som vi plejer at deltage i.

Vejret så dog heller ikke for godt ud da vi kl. 16 forlod havnen i Jyllinge Syd, og bedre blev det ikke da vi nåede ned til Vedelev hvor vi fik en omgang regn... Regnen stilnede dog af ved 18 tiden da vi nåede Roskilde havn, og efter vi havde styrket os lidt blev kursen sat mod den indre by for at opleve lidt af stemningen.

Der var flere både som ikke var mødt op.. angiveligt pga. af vejret, og ikke mindst på grund af lørdagens prognose som lovede forholdsvis meget vind.

Aftenen forløb rigtigt godt og efter at aftensmaden var blevet indtager på et af de lokale spisesteder i byen gik turen mod de forskellige musik scener som Roskildenatten bød på for at lytte til ....ja hvad der nu blev budt på.

Da klokken nærmede sig 1 var der opbrud iblandt deltagerne og kursen blev atter sat mod havnen. Enkelte fortsatte dog til et noget senere tidspunkt

Næste morgen kl. 10.15 var der atter afgang mod Jyllinge, men da vejret var så flot blev kursen lagt ind omkring Ringøen i Kattingevig hvor frokosten blev indtager ved en af svajbøjerne. 

Vi var tilbage i Jyllinge ved 15 tiden og alle var vist enige om at turen havde været rigtig god.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdagsturen den 30. august 2006

 

Da det nu er ved at være mørkt ved 20.30 tiden valgt de fremmødte at turen skulle gå nordpå uden nogen stop, idet kaffe og kage skulle indtages når vi var i havn igen ved 20 tiden. Vejret var fint med en let til frisk nordlig vind, så da masterne næsten var nået, gik turen hurtigt tilbage mod Jyllinge.  Kaffe chips m.v. blev nydt ombord på Unique.

 

   

Onsdagsturen den 23. august 2006

 

Da det blæste en del, var der ikke så mange der var mødt op, men alligevel var der et par både der trodsede vejret og sejlede en tur i Skovrenden, hvor vinden ikke var så slem og da bådene var på vej ind igen var vinden løjet betragtelig, så alle havde en god tur (det er i øvrigt også godt at prøve  sejlads, hvor der er lidt mere vind mere en jævn vind).

 

  Onsdagsturen den 16. august 2006

 

Onsdagsturen forløb på mange måder lidt anderledes end de tidligere ture.  Da Henrik skal giftes lørdag den 26. august, var der nogen, som for kort tid siden talte om polterabend med alt hvad der hører sig til. Men grundet den korte tid til arrangementet var det nok umuligt at samle folk til en weekendtur til sydens sol og palmer. Derfor blev det besluttet, at der skulle ske noget andet på onsdagsturen.  Vi ville overraske Henrik med en let anretning i Marbæk klubhus.  Så nogen havde dækket op i Marbæk og sørget for indkøb af laks, brød og hvidvin samt brygget kaffe og købt kagemand (hvem den ligner, må I selv vurdere ud fra billedet).  Vi fik dog en ekstra udfordring, idet Henrik, ganske få timer før vi skulle afsejle fra Jyllinge, meldte afbud, da han følte sig dårlig. Men efter et par telefonopringninger og et besøg hos Henrik, fik vi ham overtalt til at tage med ud at sejle, for nogle gange hjælper frisk luft på lette "forkølelser".  Vinden var let, så der gik 1½ time før vi nåede Marbæk, og desuden var vi kommet lidt senere fra Jyllinge end beregnet, så vi var først i Marbæk ved 20 tiden. Overraskelsen var stor, da Henrik så det veldækkede bord. Der blev hygget i en times tid inden turen igen gik mod Jyllinge. Der var næsten ingen vind og den var lige imod, så turen gik for motor. Da alle nåede Lilleø-renden, var det blevet helt mørkt, så den måtte passeres i skæret af lyset fra egnsspillet. Det forlyder, at alle kom igennem uden nogen grundstødninger, selvom der var en enkelt båd, der var gået tør for strøm på lommelygten allerede ude ved skillemærket. Ved 23-tiden var alle i havn, og vi konstaterede, at det havde været en god og udfordrende tur på fjorden endnu en gang.

Kjel

(som er ved at købe nye batterier til lommelygten) 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

Mange tak for den flot arrangeret polterarbend som helt var i min ånd... Den vil jeg mindes længe.

Henrik

 

 

Onsdag d.9. august 2006, Onsdagsturen

Så fik vi gang i onsdagsturen igen efter endt sommerferie. Man kan dog stadig mærke at det er sommerferietid, men det holder ikke onsdagssejlerne tilbage, for der var fin deltagelse....på trods af at flere både måtte blive i havn pga. defekter.

Med en fin nordvestlig vind var det oplagt at sejle nord over og kursen blev sat mod Skuldelev som vi anløb lidt efter kl. 19. Her var der fin plads da flere af de faste både fra Skuldelev var på ferie.

Efter en lille times tid i Skuldelev blev kursen atter sat mod Jyllinge da man allerede nu kunne mærke at dagene er ved at blive kortere. 

Da klokken nærmede sig 22.00 var den sidste båd kommet i havn på den sidste rest vind der var at finde.....og det var næsten mørkt.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

 

Onsdag d.5. juli 2006, Onsdagsturen

Onsdagens tur var den sidste officielle onsdagstur tur før sommerferien, men det betyder ikke at der ikke bliver sejlet om onsdagen, men man kan ikke være sikker på at der møder nogle deltagere op til turene de næste 3 uger.

På skippermøder blev vi enige om at dagens mål skulle være den gamle industrihavn i Frederikssund....som idag er en mondæn havn med boliger lige ud til havnen.

Vinden var fin og stod i s/sø med ca. 6 m/s så vi fik en rigtig kanetur der op. Da det jo samtidig var sidste tur før sommerferien havde kasséren fundet lidt sponsormidler frem og der blev disket op med kølig hvidvin samt rejemadder som virklig var tiltrængt i sommervarmen.... den kølige hvidvin altså...

Da klokken var 21 var der atter afgang og turen gik hjem mod Jyllinge. Sidste båd var i havn kl. 22.30

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

Onsdag d.28 juni 2006, Onsdagstur

Der var også fin luft denne onsdag og vinden stod i vest så på skippermødet blev det besluttet at onsdagens tur skulle gå til Skuldelev havn.

Fremmødet var rimeligt godt og gasterne blev fordelt på de forskellige både, og så var der afgang. Og klokken var knap nok 19 før end bådene væltede ind i Skuldelev havn på stribe.

Den obligatoriske kaffe kom frem og vi indvaderede molehovedet...altså det som ligger inde bag havnehullet. Efter 1½ times tid var der atter opbrud og kursen blev sat mod Jyllinge igen.

Vi anløb Jyllinge igen ved 21.30 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

Onsdag d.21 juni 2006, Onsdagstur

Onsdagens tur bød på en noget vind, og en masse truende regnskyer. Flere af de fremmødte medlemmer valgte da også at blive i havn, men afsted kom vi.

Vinden stod i syd syd/vest og blæste omkring 7 m/s..og det var faktisk et rigtigt godt sejlvejr. En af bådene med base i Jyllinge Nordhavn var sejlet i forvejen og lå i Roskilde, så vi andre satte kursen mod Roskilde for at møde den. Det viste sig dog hurtigt at vi havde vinden lige i næsen da vi sejlede gennem Skovrenden, så der blev krydset til den helt store guldmedalje. Og inden vi nåede enden af Skovrenden besluttede vi at vende om igen. Jan og Maxi 68éren der var sejler fra Roskilde var også forlængst nået op til Skovrenden og lå og ventede på at vi andre skulle nå igennem.

Vi var tilbage i Jyllinge igen ved 9 tiden.  

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

Onsdag d.14 juni 2006, Onsdagstur

Efter flere dage med imponerende sol og varme var onsdagen den dag hvor vejret virkede trist, overskyet og regnfuldt....det småregnede endda til tider.

Det afholdt dog ikke JSM sejlerne fra at tage på onsdagstur, og nu da der var fin vind blev kursen sat mod Gershøj.  Desværre var løb vi ind i kraftig modstrøm i Skovrenden og vinden kom fra nord så meget fart var der ikke i bådene. 

Ude på bredningen besluttede vi os for at vende om, da vi jo gerne skulle hjem inden det blev for mørkt, så kursen blev atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved 9 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur. 

 

 

Onsdag d. 7 juni 2006, Onsdagstur

Onsdagens tur gik til Marbæk. Da klokken var 18.15 blev der blæst afgang og kursen blev sat nordover. Vinden var vestlig og mellem 5-6 m/s, så  der skulle ikke arbejdes ret meget med sejlene. To af medlemmernes både som har hjemhavn i hhv. Fr.sund og Marbæk var startet hjemmefra og mødte bådene fra Jyllinge ude på fjorden og slog følge vejen tilbage mod Marbæk.

Ved halv 8 tiden var de fleste både kommet i havn 'og kaffebordet blev dækket', og efter en times tid blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb ved 21.45 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra turen.

 

Onsdag d. 31 maj 2006, onsdagstur

Efter sidste onsdags aflysning af turen var det rart atter at komme på vandet. Vinden var ved skippermødet kl. 18 omkring N/NV og styrken var 7m/s, så det blev besluttet at turen skulle gå til Skuldelev. 

Det blev en lækker krydssejlads op ad fjorden og kl. ca. 19.15 anløb de første både Skuldelev havn...lidt senere kom Morten og Vagn til i deres nye båd...de var startet lidt senere ud fra Jyllinge.

Kaffe og kage blev indtager og Morten viste deres nye båd frem til stor glæde og fryd for os andre....det er altid sjovt at se hvordan en båd er indrettet....

Da klokken var halv 9 blev kursen atter sat mod Jyllinge og sidste båd var i havn ved halv 10 tiden, hvor mørket var begyndt at falde på.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

Onsdag d. 17 maj 2006, onsdagstur

Onsdagen var lidt grå og trist og truede med mørke skyer. Vinden stod i syd og der var ikke så meget af den, men rigeligt til at vi kunne sætte kursen nord over for vi skulle mod broen og modtage endnu en båd i foreningen. Denne gang var det Morten og Pia som skulle have deres båd til Jyllinge, og efter en opslidende tur som startede i lørdags fra Brøndby havn endte turen i Jyllinge onsdag, dog med et par dages hvile i Helsingør.

Morten og Brian sejlede under broen ved åbningen kl. 19 og vi mødte dem en time senere ude på fjorden. Her efter fulgte bådene den nye båd ned til havnen i Jyllinge Syd.

Onsdagsturen bærer stadig præg af at mange medlemmer stadig ikke har fået deres båd sejlklar, men vi bruger de både vi har, og der er rigeligt med gastepladser. 

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur. 

 

Onsdag d. 10 maj 2006, onsdagstur

Dagen bød ikke på så meget vind, og den smule der var kom fra N/V så vi valgte at krydse en tur op til masterne ved Skuldelev, for der efter at lade os drive tilbage mod Jyllinge med strømmen.

Onsdagsturen bærer stadig præg af at de fleste af medlemmernes både enten står på land eller endnu ikke er sejlklar, men der sker vel snart noget.

Efter at have krydset for svag vind i 1½ times tid nåede vi op til masterne, sejlene blev strøget, og vi lod herefter bådene drive tilbage for riggen alt imens vi nød den lune forårs aften. Vi blev så magelige at vi slet ikke bemærkede at en af båden drev mod Torp grund og gik på grund. Vi havde dog ikke tid til at stå der, så motoren måtte startes og vi kom ud i sejlrenden igen. Tilsidst var vinden dog så svag at  forsejlet måtte op... 

Vi var tilbage i Jyllinge ved 21 tiden.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 


Onsdag d. 3 maj 2006, onsdagstur 

Så kom der gang i årets onsdagssejladser. Vi mødtes som sædvanlig på grill-pladsen på havnen i Jyllinge Syd kl. 18 hvor der var skippermøde. Hurtigt fandt vi ud af at turen skulle gå til Fr.sund da vinden passede perfekt, og så var der afgang.

Det var tydeligt at se at det var først på sæsonen da der ikke var mange af medlemmernes både der var kommet i vandet, eller manglede rigning og klargøring, men de både der var sejlklar drog afsted. Og vejet var imponerende flot med en s/ø vind på 6 m/s.

Vi nåede dog ikke helt til Fr.sund da vi valgte at vende om...vi skulle jo gerne nå tilbage til Jyllinge inden mørkets frembrud. Da klokken var ca. 20.45 var vi atter retur og det var stadig lyst. Efter afrigning var der aftersailing i grill-huset ud for bro3. Alle var tilfredse med turen og det gode vejr som vi blev budt på.

Under 'Billeder' kan du se billeder fra onsdagens tur.

 

 

Søndag d. 30 oktober 2005 – Afriggertur

Det var så årets sidste sejltur.  Vi mødtes som sædvanlig ved 11 tiden på havnen i Jyllinge syd hvor det på skippermødet blev besluttet at turen skulle gå en tur op mod Skuldelev og tilbage igen så vi kunne være i havn ved 13 tiden og starte afrigningen.

Vinden stod i sydøst og blæste ca. 8 m/s så vi trillede roligt op mod masterne ved Skuldelev. På hjemturen kunne man godt mærke at vinden ikke var så varm, da vi jo måtte tilbage på kryds. Bådene var dog hjemme igen ved 13.15 tiden som herefter sejlede ned til servicekajen for at blive afrigget. Ved 17 tiden var alle både afrigget…lige med undtagelse af Shiva som bliver afrigget senere…skipper Bent mente at der nok skulle blive mulighed for et par sejldage mere.

Under ’ Billeder’ kan du se skønne billeder fra afriggersejladsen samt afrigningen.

 

Søndag d. 23 oktober 2005 

Årets sidste søndagstur gik som sædvanligt fra Jyllinge ved 11 tiden. Vind var der rigeligt af, og den var kold. Ved skippermødet inden afgang besluttede vi at Marbæk nok var et godt mål…temperaturen taget i betragtning.

Og vinden var rigtig fin da vi kom ud….en enkelt båd måtte endda have gaster ud og hænge for at kunne holde kølen i vandet…Undervejs blev destinationen dog ændret til Skuldelev, og godt for det, for her var der nemlig fin læ på havnen hvor frokosten kunne indtages.

Ved halv to tiden blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb kl. 14.30.

Under  ’ Billeder ’ kan du se billeder fra søndagens tur.

 

Søndag d. 16 oktober 2005

Det var den hårde kerne der var mødt op til denne flotte men relativt kølige søndagstur.

Der var som sædvanlig afgang fra Jyllinge syd ved 11 tiden og da der ikke var så meget vind, og luften jo heller ikke var så varm, besluttede vi at sejle en tur over til Østby havn…dog med anløb til den nedlagte skalleværkshavn. Og solen hjalp godt til med at holde varmen på turen som blev både spændende og underholdende.

Da bådene stævnede ud gennem Lilleø renden var den lokale jagtforening godt i gang med at hente deres får hjem fra Lilleø. Det foregår ved at alle får gennes sammen og herefter sejles over renden og i land. Vi holdt naturligvis god afstand til ’fåretransporterne’ .

Efter en lille tur op mod masterne blev kursen sat mod skalleværkshavnen som bådene nåede nogenlunde samtidig med undtagelse af Niels i Bandholm 24éren Lærke som sejlede lidt længere op mod masterne. På vej ind til den uafmærkede skalleværkshavn sejlede LM24éren lidt for langt sydover og gik godt på grund. Efter flere forgæves forsøg på at komme fri for egen hjælp sejlede Wasaén ud for at smide en trosse over, men når en LM24 går på grund er der kun én meter vand og her kan det være svært for andre både at assisterer, og Wasaén gik da også på grund flere gange i forsøget på at nå hen til LMéren. I mellemtiden var Niels i Bandholm 24éren Lærke nået frem og med sin mindre dybgang kunne han komme tættere på LMéren med en trosse, selv om Lærke også måtte en tur på grund og trækkes fri af Wasaén….

Nå, men for at afslutte historien, så kom LM´eren til sidst fri og vi kunne alle komme i havn og få stillet sulten…klokken var efterhånden blevet 13.30.

Kl. ca. 14.30 var der atter opbrud og kursen blev sat mod Jyllinge igen som vi anløb ved 15.30 tiden.

Under ’ Billeder ’ kan du se billeder fra turen.  

 

Søndag d. 9 oktober 2005

Der var ikke mødt mange op denne søndag hvor vejret var diset og DMI havde varslet regn, men alligevel var vi nogle stykker der sejlede afsted.

Vinden stod i s/v og var ca. 4 m/s, da vi afsejlede fra Jyllinge. Målet var den gamle industrihavn i Fr.sund så kursen blev sat nord over. Da vi var kommet gennem renden ved Lilleø blev spileren sat og det gik fint der op af. Vinden var dog meget ustabil og den kørte noget rundt, og jo tættere vi kom på Fr.sund jo mere skæring kom der på kursen så vi ud for tandstumperne måtte stryge spileren for ikke at sejle båden helt ned.

Efter en tur rundt inde i industrihavnen blev kursen atter sat mod Jyllinge. Vinden stod atter i s/v og det begyndte at regne lidt, men på trods af det var det et skønt sejlvejr. Den tiltagende vind gjorde at vi relativt hurtigt nåede Jyllinge. Vi var i havn igen ved 14.30 tiden.

Desværre er der ingen billeder fra turen, så du må nyde billederne fra de forrige søndage.

 

Søndag d. 2 oktober 2005

Når man ser på søndagens vejr i forhold hvordan vejret var lørdag er man ikke i tvivl om at man skal være glad for de sejldage som oktober byder på.

Søndagens tur startede som sædvanlig ud fra Jyllinge ved 11 tiden, og da der ikke var meget vind blev kursen sat mod Skuldelev hvor frokosten skulle indtages.

På vej ud gennem Lilleø renden fik LM 24éren imidlertid køleproblemer med motoren som måtte slukkes hvor efter den kom på slæb over til Nordhavnen hvor den blev efterladt, og  besætningen kom over på en af de andre både. Efter et par timer i den lette luft ankom bådene til Skuldelev hvor efter frokosten blev indtaget.

På hjemturen var der god mulighed for at eksperimenterer med spileren, men til sidst døde vinden helt og motoren måtte startes for at vi kunne komme hjem. Vi var tilbage i Jyllinge ved 17 tiden.

 

Søndag d. 25 september 2005

Det var nok den flotteste efterårsdag man kunne tænke sig. Der var kaldt til søndastur og der var skippermøde på havnen kl. 11.

Efter en kortere snak om hvor søndagens tur skulle gå til, endte  det med at kursen blev sat mod Marbæk…. Det passede med vind styrke og retning.

Ved ca. 13 tiden var alle både nået til Marbæk og de blev lagt side om side ved servicekajen, hvor efter klubhusets terasse blev indtaget, da den medbragte frokost skulle indtages.

Ved 14 tiden blev der blæst til afgang igen, men vi skulle lige hen og beundre den nye H-båd som er anskaffet af to af foreningens medlemmer….

Kursen blev atter sat mod Jyllinge og bådene var hjemme igen ved 17 tiden.

Under ’ Billeder ’ kan du se billederne fra søndagens tur.

 

Onsdag den 7. september 2005

Onsdages tur gik nord over da vinden stod i S/V.  Nu er vi jo efterhånden noget begrænset i vores aktionsradion med mindre at det skal være natsejlads, så da bådene nåede op til Skuldelev vendte vi om og satte kursen mod Jyllinge igen. Undervejs blev kaffen og hjemmebaget indtaget.  Alle både kom i havn igen inden det var helt mørkt.

Næste onsdagstur er den sidste i år, herefter bliver turdagen lagt til søndag formiddag. Første søndagssejlads bliver d. 18 september.

Du kan se billeder fra turen under ’ Billeder ’.

 

Roskildenatten 2005

Roskildenatten arrangementet, fredag d. 2 september gik rigtigt godt. Der var blæst til fælles afgang kl. 16, men der var ikke mange både der kunne starte her…de var enten sejlet til Roskilde i forvejen, eller gik afsted senere. Det var temmelig diset og vind var de heller ikke meget af, så der gik det meste af tre timer med at sejle til Roskilde som vi anløb ved 19 tiden.

På trods af at der ikke var mange ledige pladser i havnen fandt vi et godt sted hvor vi alle kunne ligge samlet, og da vejret var fint blev der herefter grillet. Senere gik vi så samlet op i byen for at være med til festlighederne. Ved midnatstid var de fleste vendt tilbage til deres både.

Lørdag morgen var der fælles afgang ved 10 tiden. Flere af bådene satte kursen mod Kattinge Vig og andre satte kursen direkte mod Jyllinge.


 

Onsdag den 31. august 2005

Ved skippermøde kl. 18.00 blev det besluttet at dagens tur  var til kaffebøjen, det bliver jo tidligt mørkt på denne årstid.

Vinden var i syd-øst, så samtlige både satte sejl. De både der gik gennem kabelrenden, valgte at udnytte den gode vind med en tur ned i bredningen.

Os der tog turen uden om døde jord, gik direkte til kaffebøjen, hvor de øvrige både sluttede sig til, efter en tur sydpå.

Her blev hygget med kaffe/te og kiks, hvorefter turen gik tilbage, medens vi nød en rigtig flot solnedgang.

En enkelt båd valgte at tage hjemturen for motor, dette for at nå hjem inden det blev helt mørkt.

Vel ankommet var vi dog først færdige med afrigning af både da det var blevet helt mørkt.


 

Onsdag den 24. August 2005

Da vi ankom til havnen ved 18 tiden var der ikke meget luft, og det så ud til at blive en tur for motor nord på. Der blev talt lidt om kaffebøje samt Skuldelev uden at noget blev besluttet, så der blev blæst afgang.

Ved 18.20 tiden var alle både samlet på Vesen og vi skulle til at begive os afsted, da vinden pludselig drejede til S/V og tog til i styrke, så inden længe var alle både på vej for fuld fart….. de fleste for sejl.

Da vi nærmede os Skuldelev blev vi enige om at smide anker uden for havnen da Kurts store motorsejler, en Albatros med en imponerende rigning, og endnu mere imponerende maskinkraft, nok ville få svært ved at vende rundt inde i havnen. Kort tid efter lå de andre både på siden af Albatrossen, kaffekanderne blev fundet frem, og så var det tid for ’bådinspektion’ da det var første onsdagstur hvor Albatrossen var med efter den blev søsat, og første onsdagstur hvor Steen og Kirstens nyerhvervede LM 24 var med.

Ved 20 tiden var det atter tid at lette anker, da mørket nærmede sig, og kursen blev herefter sat mod Jyllinge igen.

Der er ingen billeder fra onsdagens tur da ingen havde husket noget at tage billeder med, så nyd i stedet billederne fra forrige onsdagstur.


 

Onsdag den 17. august 2005

Efter aflysningen af onsdagsturen sidste onsdag var det rart at komme på vandet igen, også selv om der ikke var alt for meget vind. Turen gik til Østby havn som er et meget godt bud på en kort tur når der ikke er så meget vind, samtidig med at dagen jo også er blevet betragtelig kortere.

Vi anløb Skalleværkshavnen ved 19 tiden og selv om den er tæt bevokset med ukrudt og kajen er ved at styrte sammen gik det uden problemer. Herefter gik vi samlet over til Østby jolle havn hvor aftenkaffen blev indtaget ved deres grillplads.

Da klokken var ca. 20.30 blev kursen atter sat mod Jyllinge som vi anløb lige inden det blev mørkt.


 

Sommertur 2005.

Det var så årets sommertur - og sikken et vejr.

Vi lagde ud fra Jyllinge lørdag den 9. juli 2005 klokken 13.00, og kursen blev sat mod Frederiksværk. Den svage nordlige vind gjorde, at vi først arriverede i Frederiksværk sent på eftermiddagen. Men det var helt ok. Vi skulle jo ikke nå noget... Vi spiste aftensmad og gik sent til ro. Men da vi skulle sejle videre næste morgen, blev vi blev enige om at spise fælles morgenmad klokken 08.30 - hvorfor alle måtte være "fit for fight" på dette tidspunkt.

Søndag morgen, efter at vi havde spist morgenmad, blev der gjort klar til afgang, og kursen blev sat mod Nykøbing. Vinden var svag, og vi krydsede det meste af vejen - ligeledes igennem Kulhusrenden. Efter 6 timers sejlads nåede vi til Nykøbing. På vejen var der medlemmer af foreningens fisketeam, som fiskede vildt og voldsomt ud for Rørvig. De havde lovet at fange "aftensmaden". Det blev dog kun til 2 fladfisk... Casper fra junior fisketeamet var i øvrigt den heldige fisker, som fik fladfiskene på krogen. Fiskene blev grillet. Vi supplerede dog med lidt ekstra fisk, som var indkøbt tidligere på ugen, samt pølser fra køleskabet. I forbindelse med aftenskaffen hentede Steen guitaren og sanghæfterne - og så blev der skrålet på havnen... Det lød desværre ikke så godt, da vi ikke kunne læse teksten. Det var blevet for mørkt ;-)

Mandag blev kursen sat mod Hørby, som er en hyggelig lille havn, der ligger i bunden af Holbæk Fjord. Tirsdag formiddag sejlede fisketeamet ud på fjorden. Nu skulle der fanges fisk... Man var nemlig overbevist om, at man på snedig vis havde fået lokket ud af en af de lokale fiskere, hvor de gode fangstpladser befandt sig på fjorden. Gad vide, hvad den lokale fisker havde bildt fisketeamet ind!!! De fangede intet, absolut intet - udover søstjerner...

Tirsdag middag sejlede vi videre til Holbæk, hvor vi provianterede. Endvidere spiste vi på en af de lokale restauranter. Sidst på eftermiddagen blev kursen sat mod havnen på Orø, hvor vi overnattede indtil onsdag.

Onsdag morgen sejlede vi atter hjemover, og vi havnede i Lynæs, hvor der blev afholdt DM for Folkebåde. Men havnen er som bekendt rimelig stor, så der var plads til os.

Torsdag sejlede vi videre og endte i Jægerspris. Her plejer vi som regel at afslutte vores sommerture. Resterne af vores medbragte mad blev fundet frem  - og det som manglede blev købt ind til en hyggelig grillaften. Endnu engang blev sanghæfterne fundet frem. Denne gang lød det meget, meget bedre :-)

Vi var tilbage i Jyllinge fredag eftermiddag.

Mange sommerhilsner 

Henrik.

 

Onsdag den 6. juli 2005.

Onsdagens tur gik til Skuldelev da vi havde besluttet os for at få lidt at spise som afslutning på første del af onsdagstursæsonen.

Den nordvestlige vind var der ikke meget af, men båden løb fint op til masterne, og ud over at Banneren løb tør for brændstof på vej ind i havnen gik det godt.

Efter indtagelsen af lidt vådt og tørt blev kursen atter sat mod Jyllinge. Banneren som ikke havde mere brændstof blev forsøgt vendt i havnen vha. rorudslag med det resultat at rorpinden knækkede…. antageligt pga. råd…. Rorpinden blev lappet sammen med lidt isolerbånd og måtte så på slæb hjem mod Jyllinge…både pinligt og ærgeligt, men sådan går det med gamle både. Dog godt at den knækkede på en onsdagstur og ikke i 15 s/meter luft i Kattegat…

 

Onsdag den 30. juni 2005.

Ved skippermødet kl. 18 besluttede vi at onsdagens tur skulle gå til Sønderby havn. Problemet med Sønderby havn er imidlertid at der ikke er så meget vanddybde, men forsøget skulle da gøres. Vinden stod i  N/Ø og der var ikke så meget af den, men til gengæld var vejret perfekt, så der blev blæst afgang mod Sønderby.

Da bådene var kommet ud af Skovrenden blev kursen sat mod indsejlingsbøjerne til renden mod Sønderby havn. Da vi nåede dertil blev sejlene strøget og vi listede forsigtigt for motor gennem renden og ned til havnen. Og det gik faktisk helt fint indtil få meter fra broerne på havnen, så var der ikke mere vand, og bådene gik på grund. Johnny og Marianne i LM 27éren Martha klarede dog fint at anløbe Sønderby havn, men LM 27éren stikker jo også kun 1.35 meter.

Vi besluttede at droppe Sønderby og kursen blev sat mod ’kaffebøjen’ ved Skalleværket hvor aftenkaffen i stedet blev indtaget.

Vi var tilbage i Jyllinge ved 22.15 tiden.

 

Onsdag den 15. juni 2005.

Onsdagens tur gik til Østbyhavn, eller bedre kendt som Skalleværkshavnen. Der var på forhånd varslet om svag vind, så en kortere tur var vel i orden... Det viste sig dog, at vinden var noget kraftigere, så allerede efter ½ times sejlads var vi udenfor molerne på det nedlagte skalleværk.

Indsejlingen til Skalleværkshavnen er ikke markeret, og det er sejlrenden i øvrigt heller ikke. Men vi vidste, at der skulle være en rende ind, og at vanddybden skulle være op til 3 meter. 

Sejlene blev strøget og motorerne tændt - og så var det bare at liste ind. Banneren, som har en dybgang på næsten 2 meter, blev udpeget til at sejle ind som den første, da man mente, at det var bedst at Banneren gik på grund!!! Efter nogle få og udramatiske grundstødninger lå vi ved Skalleværkets sydlige mole med masser af vand under kølen.

Fra Skalleværkshavnen gik turen op til den lille havn ved Hammeren. Denne havn lader sig kun anløbe af både med en dybgang under ½ meter. De af os, som tidligere har prøvet at anløbe havnen, har enten sejlet i jolle eller lånt Haubergs båd...

Ved siden af havnen ligger der en gammel ruin af et hus, som indtil i vinters har været beboet. På et af billederne, som ligger på billedsiden, kan man se nogle af turens deltagere stå ved siden af ruinen og den yderst overbegroede have.

Efter at have indtaget et par kander kaffe ved bordene på havnen og spist de medbragte kager - gik vi tilbage til bådene, og kursen blev sat mod Jyllinge, som vi anløb klokken 21.15.

Henrik.

 

Onsdag den 8. juni 2005.

Der var som sædvanlig skippermøde klokken 18.00 på lystbådehavnens sydlige tange. Der var fremmødt 17 deltagere, og stemningen var fin. 

Da de nye klubstandere var kommet, benyttede flere lejligheden til at få købt én til båden. 

Da onsdagens mål skulle udpeges, var der stemning for, at turen skulle gå til Gershøj, da vinden så lovende ud.

Klokken ca. 18.30 stævnede 4 både ud, men det stod snart klart, at vinden ikke var, som vi troede - og da vi nåede Skovrenden, gik vi i stå. Vind var der ikke meget af, og strømmen var i mod, så vi lå helt stille ud for kabelfærgen til Eskildsø. Ca. 1½ time efter start var vi kun kommet frem til midtfarvandsafmærkningen ved udløbet af Skovrenden. Vi besluttede os derfor til at vende om, hvis vi skulle nå hjem, inden det blev mørkt. 

Vi anløb Jyllinge ca. klokken 21.20, og da alle både var kommet i havn, afsluttede vi dagen med kaffe og kage på bænkene ud for bro 3.

Henrik.

 

Forside | Turloggen | Billeder

This site was last updated 11/10/10